Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
388 POUL HEEG A ARD III Uden Kompas, som jo var ukendt paa den Tid, maatte Styrmanden ude paa Havet ganske naturlig, naar der var Lejlighed dertil, rette Blikket mod Himmellegemerne. Saaledes beskriver Homer, hvorledes Odysseus paa sin Fart fra Nymfen Kalypso (Odysseen V. 272) styrer efter Stjernerne: Agter han sad ved Roret og snildt som den øvede Sømand Styred han frem; ej Blund ham paa Øjnene faldt, mens han stadig Saa til Plejaderne op, til Bootes, som sildigen daler Samt til Bjørnen, som ogsaa man Vognen kalder; paa samme Plet den drejer sig om og speider hen mod Orion; Det er den eneste Stjerne, som ej i Okeanos bades; Denne befol ham Gudinden, den værdige Nymfe Kalypso, Stadig at have til venstre paa hele sin Fart over Havet... Saaledes blev Spiren lagt til den nautiske Astronomi. Naar Pli- nius og Strabo nævner Fønikerne som de første, der anvendte Iagt- tagelser af Stjernerne ved Søfarten, og naar Diogenes Laertius siger, at Thales — een af Oldtidens »syv Vise« — skal have skrevet en nau- tisk Lærebog, maa man sikkert ikke opfatte dette som noget, der blot tilnærmelsesvis kan sammenstilles med, hvad man i vor Tid kalder nautisk Astronomi. Det gaar her som saa mange Steder i de eksakte Naturvidenskabers Historie: Det er først ved Slutningen af en lang Udvikling, at den menneskelige Tanke er i Stand til at forme sig et videnskabeligt Begreb saa klart og skarpt, at dette kan underkastes kvantitativ Behandling og gaa ind som Led i eksakte Love. Men forud herfor gaar en Periode, hvor Begrebet fører en taaget og uklar For- beredelsens Tilværelse i den menneskelige Forestillingskres. Dog kan det ofte her hænde, at man gennem omtrentlige, kvalitative Be- grebsbestemmelser skønsmæssig kan nærme sig mer eller mindre til de senere Tiders eksakte Regler. For den nautiske Astronomi er Tidsrummet fra Fønikernes første astronomiske Iagttagelser til Søs og indtil Middelalderens sidste Del en saadan Forberedelsens Tid. Horisontens Inddeling. Til en Begyndelse har den antikke Navigatørs Blik ud mod Stjerne- himmelen blot haft til Formaal ganske groft at orientere ham med Hen-