NAUTISK ASTRONOMI
393
Middelhavet, at det er let at forstaa, at
man havde det Indtryk, at den beboede
Del af Jorden havde større Udstræk-
ning i Retningen Øst—Vest, end i Ret-
ningen Nord—Syd. Naar man vilde an-
give en Bys Beliggenhed, søgte man at
gøre det ved at opgive to Tal, af hvilke
det ene skulde angive, om Byen laa
mere mod Øst eller mod Vest, altsaa
dens Beliggenhed i Retning af Længden.
Det andet angav paa lignende Maade
dens Beliggenhed i Retning af Bred-
den. Overført paa Jordkuglen gav dette
de velkendte Begreber geografisk
Længde og Bredde.
Polhøjdens Afhængighed af Bredden.
Lad os tænke os, at vi f. Eks. fra
Aleksandria rejser lige mod Syd, altsaa
langs en Meridian. For hver Grad af
Meridianen, som vi gennemrejser, bliver
Vinklen mellem Lodlinien og Verdens-
aksen i° større. I Virkeligheden er det
Lodlinien, som ændrer sin Retning i
Rummet, men for den rejsende ser det
ud, som om det er Verdensaksen, der
sænker sig mere og mere mod Hori-
sontalplanet.
Er vi naaet til Jordens Ækvator,
ligger Verdensaksen i Horisontalplanet,
Himmelens Nordpol falder sammen med
Horisontens Nordpunkt, og Himmelens
før usynlige Sydpol falder i Horisontens
Sydpunkt. Betragter vi Himmelkuglen 5. paa Fig. 129, svarer Verdens-
aksen PPj omtrent til den Stilling, som denne havde i Syene, S og N
Nord polen
129. Himmelkuglens Stilling til Hori-
sontalplanet under vekslende Bredde-
grader.