394 POUL HEEGAARD III
er Horisontens Sydpunkt og Nordpunkt, og de skraa Streger er Sol-
baner paa Aarets forskellige Tider. Ved 6., som svarer til et Iagttagelses-
sted paa Ækvator, falder Verdensaksen PPX i Horisontalplanet, og
Himmellegemerne vil ved deres Opgang bevæge sig i Baner, der gaar
lodret op fra Horisonten, saaledes som den lille Tegning til venstre
for 6. yderligere illustrerer. Alle Solbanerne halveres Aaret igennem
af Horisonten, saa at Dag og Nat er lige lange hele Aaret rundt.
Kommer vi derimod op til Syenes Breddeparallel (5.), vil Dag og
Nat kun være lige lange ved Jævndøgnstid, hvor Solen staar op i Øst
og gaar ned i Vest. I Sommerhalvaaret er Dagen længere end Natten
og Op- og Nedgangsstederne ligger sydligere. Den af de parallele
Solbaner, der ligger nærmest ved P, beskrives af Solen ved Sommer-
solhverv. Her naar Solen altsaa ved Middagstid lige op i Zenit.
Ved Ækvator faldt P og N sammen. For hver Grad vi rejser nord-
paa fra Ækvator bliver Buen NP, der kaldes Polhøjden, i° større.
Polhøjden er derfor et Maal for Stedets geo-
grafiske Bredde.
En Betragtning af Himmelkuglerne 5., 4. og 3. viser, at s a m-
tidig med, at Polhøjden vokser, tiltager o g-
s a a Længden af den længste Dag. Ved 3. er vi kom-
met op til P o 1 a r k r e s e n, hvor den længste Dag fylder hele Døg-
net, saa at Solen ved Midnat ses i Horisonten mod Nord, saaledes
som anskueliggjort paa den lille Tegning til venstre. Rejser vi inden
for Polarkresen, kommer vi til Midnatsolens Land, hvor
— som 2. viser — Solen slet ikke gaar ned midtsommers. Og var vi
endelig naaet op til Jordens Nordpol 1., vilde Bredde og
Polhøjde bægge være 90°; Verdensaksen vilde staa lodret, og det vilde
være »Dag« et halvt Aarstid ad Gangen.
Var vi rejst Syd paa fra Ækvator vilde vi gennemløbe en
lignende Række Fænomener, med den Forskel, at det nu var Himme-
lens Sydpol Plt der hævede sig op fra Horisontens Sydpunkt. Solens
Dagbuer vilde hælde mere og mere til højre. Vi forstaar da den Pas-
sus hos Herodot, hvor han skriver om den Ekspedition, som Necho II
ved Aar 600 skal have sendt fra den arabiske Bugt rundt om Afrika:
»Ogsaa fortæller de, hvad jeg overlader andre at tro, at de paa deres