Ill
NAUTISK ASTRONOMI
403
Præcessionen er i Tidens Løb alle Stjernebillederne blevet forskudt
langs Ekliptika, saa at Solen i vore Dage ved Foraarsjævndøgn staar i
Fiskenes Stjernebillede. IVIan bevarer dog stadig de gamle Benævnelser
paa de tolv Hi m meltegn eller de tolv lige store Strækninger,
hvori man har delt Ekliptika. Den første Strækning paa Fig. 135 fra
»21. Marts« og skraat opad til
højre hedder derfor Vædderens
Tegn o. s. v. Da Aaret er lidt
over 365 Døgn, som er fordelt
paa tolv næsten lige store Maa-
neder, og da Ekliptika inde-
holder 360° fordelt paa tolv
lige store Himmeltegn, hver
paa 30°, vil Solen altsaa i hvert
Døgn omtrent gennemløbe en
Bue af Ekliptika paa i° og om-
trent et Himmeltegn i hver
Maaned. Den Bue, som Solen
har gennemløbet, siden den
stod i Ariespunktet kaldes S o-
lens Længde, mens dens
sfæriske Afstand fra Himme-
lens Ækvator (angivet i Gra-
der) er dens Deklination.
Ved Sommersolhverv
er Solens Længde 90°, og dens
136. Tyge Brahes Himmelglobe.
Deklination har sin største Værdi, som er et Maal for E k 1 i p t i k a s
H e 1 d n i n g mod Ækvator. Ptolemæos regnede denne til at være
230 51 \ men da den ganske langsomt aftager havde den i Renæs-
sancetiden en Værdi af ca. 230 30*, mens den i vore Dage er om-
trent 230 27'. Naar Ekliptikas Heldning er bekendt,
og Solens Længde opgivet, kan man ved Hjælp
af Matematik udregne, hvor stor Solens De-
klination er. Denne Opgave var løst i Ptolemæos' Almagest,
hvor Solens Deklination er angivet for hver hel Længdegrad i Ekliptika.
26*