Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
4o4 POUL HEEG AARD III Den Maade, paa hvilken de portugisiske Navigatører i Begyndelsen forskaffede sig Værdien af Solens Længde Aaret igennem var meget primitiv. Den ældste Tabel, vi kender, er gengivet i en gammel por- tugisisk Haandbog »Regimento do estrolabio e do quadrante«, som nu findes i München. Den er beregnet, ved at man er gaaet ud fra For- aarsjævndøgn, og har forøget Længden hver Dag med i°, dog saaledes at de værste Unøjagtigheder og Mangler paa Tilpasning til Aaret er fjernet ved paa nogle Steder at udskyde Forøgelsen og paa andre at hæve den til 2°. Heraf er nu atter udregnet en Tabel over Solens De- klination for hver Dag i Grader og Minutter, for øvrigt ved en meget plump Tilpasning af ældre Tabeller. Forbedringer af de nautiske Tabeller. En Breddebestemmelse paa Grundlag af en saadan Deklinations- tabel kunde kun være til Nytte i en Tid, hvor man var saa nøjsom, at en Grad mer eller mindre i Facit ikke afficerede synderlig. Det varede dog ikke længe, før Tabellerne forbedredes væsentlig. Man tog Hensyn til den julianske Kalenders firaarige Skudaarsperiode, og der blev beregnet Tabeller over Solens Længde (i Grader og Minutter) fra Dag til Dag i fire saadanne paa hinanden følgende Aar, og Korrektionstabeller over den lille Forøgelse, disse Længder skulde have, for hver paafølgende Periode paa fire Aar. Endvidere be- regnedes Tabeller over Solens Deklination forgivenSol- længde paa Grundlag af ny Observationer af den gældende Ekliptika- heldning. Saadanne Tabeller har Regiomontanus og Abraham Zacuto ud- givet i den sidste Del af det 15. Aarhundrede, og i en Nybearbejdelse af »Regimento«, sandsynligvis fra 1518, —»Evora-Regimento«— er der gjort vidtstrakt Brug af den sidstnævntes Tabeller. Joao IPs Interesse for Nautikkens Udvikling har sikkert sat sine Spor her, vel ogsaa den af ham anordnede Junta dos matematicos, i hvilken bl. a. Regio mant ans Elev Martin Behaimb havde Sæde. Portugisernes Længdebestemmelser. Kolumbus synes at være den første, som har forsøgt at bestemme et Steds geografiske Længde. 1494 bestemmer han Klokkesletsfor-