Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
Ill NAUTISK ASTRONOMI 405 skellen mellem Saona ved Haiti og Kap St. Vicente i Portugal til 5V2 Timer (burde være ca. 4 Timer) og 1504 mellem et Punkt ved Jamaica og Cadix til 7 Timer 15 Minutter (burde være 4 Timer og 40 Minutter). Bægge Gange benytter han den Metode at sammenligne det paa Ste- det bestemte Klokkeslet for en Maanefor mørkelses Ind- træden eller Slutning med det, som er angivet i en medbragt Almanak forudberegnet for en bestemt Meridian, sandsynligvis Zacutos, bereg- net for Salamancas Meridian. Som man ser var Resultaterne over- ordentlig tarvelige. Helt udelukket er det for øvrigt ikke, at Iagttagel- serne er opdigtede. Efter en ældre Legende skulde Amerigo Vespucci 1499 ved Vene- zuelas Kyst have bestemt en Længde ved at bestemme Klokkeslettet, da Planeten Mars stod i en bestemt ringe Afstand fra M a a n e n og derpaa sammenligne dette Klokkeslet med det, der udlededes af en medbragt Tabel for en europæisk Meridian, beregnet af Regiomon- tanus. Herved vilde han have været den første til at anvende den saa- kaldte Maanedistancernes Metode. Det Brev, der tjener som Dokument, synes dog forfalsket. Meridiangradens Længde. Samtidig med, at man i saa høj Grad gik over fra Kyst- og Ind- havssejlads til Oceansejlads, blev det naturligt at maale Distan- cerne i Grader — »per grao« — i Stedet for i Miglier og Le- goas. Her føltes dog Savnet af en nøjagtig Bestemmelse af Jordradien stærkt. Man havde forlængst mistet Kundskab om, hvilke Længder de af Eratostenes og andre benyttede »Stadier« havde haft, og det Antal Miglier, som man angav som Længde af en Bue paa i° af Jordmeri- dianen, svingede derfor stærkt — mellem 60 og 80. Spanierne regnede mest med 70, mens Portugiserne i Reglen foretrak 662/3> hvorved Jordens Omkres blev 24,000 Miglier (å 1480 m) eller næsten 4500 km for kort. Dette i Forbindelse med de usikre og stærkt overdrevne Længdebestemmelser bevirkede, at man før Maghellan's Jordomsejling havde ganske fejlagtige Forestillinger om Beliggenheden af de opdagede Egne af Amerika. Kolumbus troede til sin Død, at de laa forholdsvis tæt ved Asiens Østkyst.