Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
420 E. L. BARFOED III I hosstaaende Tabel, der angiver forskellige af de største Skibes Størrelser fra Vikingetiden og op gennem Sejlskibenes Udviklings- periode indtil omkring det 17. Aarhundrede, vil man se denne grad- vise Forøgelse af Skibenes Dimensioner. Det er ikke saa meget Læng- den, der forøges; Sejlskibene trængte først og fremmest til Bredde og Dybgaaende, saaledes at Tonnagen giver det bedste Begreb om Udviklingen. Gokstadskibet.............. ca. Aar 900 ca. 30 Tons Ormen hin Lange .......... 1000 - 100 Byrdinger ................. - - 1000 - 50 - Engelske Handelsskibe ...... - - 1200 - 100 — — ...... — — 1300 - 200 Hansekogger............... - - 1350 - 250 - Engelske Skibe ............. — - 1400 - 600 Hollandske Skibe........... 1600 - 800 Med den rette Forstaaelse af de indbyrdes Forhold mellem Takke- lagen og Skibsformen var det imidlertid meget smaat bevendt. Kuriøst er det f. Eks. at se, hvorledes de af Kamphensyn eller af Hensyn til Ophold for Skibets Fører anbragte Opbygninger eller Kasteller, efter- haanden som Skibene udvikles til Sidevindssejlads, vokser over alle Grænser, rimeligvis fordi Føreren ønskede et højt Stade, hvorfra han kunde overse hele Skibet, og sikkert ogsaa, fordi den store Agterop- bygning hjalp til, at Skibet holdtes op i Vinden, hvad man havde Brug for paa Grund af Masternes forlige Anbringelse. Efterhaanden som dette overdreves for meget, og Agtersejlene særlig Latiner- og Gaffelsejl indførtes, blev man nødt til for at und- gaa altfor megen Luvgerrighed at skaffe Forsejlene saa langt frem som muligt, og Bovsprydet eller rettere sagt dettes Forløber, der var en hel lille Mast, kom i Brug, behængt med Stagsejl og Raasejl. Denne skrøbelige Opstilling holdt sig lige til henimod det 18. Aarhundrede, da mere konstruktive Hensyn slog igennem, og gjorde det af med saa vel de store Hækopbygninger som Bovsprydsmasten; den eneste Reminiscens blev Blindraaen under Bovsprydet, som endnu holdt sig op til Midten af det 19. Aarhundrede. I store Træk var Skibs- formen langtfra tilfredsstillende for Sejlads med Vinden tværs, end-