Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 790
UDK: 382
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
424 E. L. BARFOED III
bidrog dels Anbringelsen af Kanoner i Skibene, dels Interessen for
længere Sørejser meget til, at Skibenes Størrelse og Sødygtighed for-
bedredes. Overbygningerne blev mere sammenbyggede med selve
Skibsskroget; saaledes ses paa mange Bysegl fra denne Tid forude en
Bak, paa hvilken der da atter kunde anbringes et Kastel i Lighed med
det, der længe havde været anvendt agter.
Skibe med tre Master bliver efter dette Tidspunkt mere og mere
almindelige, den agterste Mast ofte med Latinersejl; endog firma-
stede Skibe forekommer, og Kastellerne sammenbygges med selve
Skibsskroget. Sejlenes Antal forøges mere og mere, navnlig paa Grund
af Skibenes voksende Størrelse, saaledes indføres i Begyndelsen af
det 15. Aarhundrede paa enkelte større Skibe endog Bramsejl, selv
om man endnu længe paa almindelige Skibe kun havde Mærssejl over
det nederste Raasejl. Saavel Bramsejl som Mærssejl var dog forholds-
vis smaa, og først omkring Aar 1600 faar de en i Forhold til Under-
sejlene betydelig Størrelse. Skibenes forøgede Dimensioner medførte
ogsaa, at der indbyggedes flere Dæk, navnlig agter, og en lang, snabel-
agtig Udbygning (Gallionen) bygges ud under Bovsprydet, særlig
til Betjening af dette Sejl.
Hækkens Højde voksede i denne Periode stadig mer og mer,
særlig for at give Chefen og Rorgængeren godt Overblik over Skibet
og dettes Omgivelser. For at indskrænke den meget betydelige Agter-
vægt, tildannedes Agterspejlet smalt tilløbende opefter, hvad der er
ret karakteristisk for Skibe fra denne Tid.
Skibsformen under Vandet har sikkert maattet være ret fyldig
agter, for i det Hele taget at bære saa store Vægte, ligesom det var
nødvendigt at indtage betydelige Ballastmængder bestaaende af Sten
og Grus, for at Skibene ikke skulde blive for ranke. I Søslagene fra
denne Tid begynder Kæntring saaledes i Stedet for direkte Sænkning
at blive mere og mere almindelig, hvad ogsaa de stedse voksende Rig-
ninger og store Kanonvægte paa de øvre Dæk bidrog til.
Den haardere Medfart, som Skibene paa de lange Rejser til Amerika
og Indien udsattes for, saa vel som de større Dimensioner og højere
Takkelager, medførte, at Bygningen af Skibene blev stedse mere og
mere vanskelig; ikke blot maatte Materialerne være de bedst mulige