Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

426 £. L. BARFOED III For at modvirke Begroning af Skibsbunden samt Sødyrenes Øde- læggelse af denne, blev Skibsbunden beslaaet med bredhovede Søm og smurtes med Talg i Bunden, et ogsaa for Velsejlenhed stærkt anbefalet Middel. Til Indhivning af Ankrenes mægtige Tove an- vendtes Bradspil, men til Trods herfor vedblev stadig Indhivning af Ankrene saa vel som i det Hele taget Ankringsspørgsmaalet at være en særlig vanskelig Sag, hvorfor Skibene ofte udrustedes med fire Bovankre. Naar man skulde under Sejl under daarlige Vejrforhold, var der ofte ikke andet at gøre, end at kappe Ankertovet for ved bedre Lejlighed at søge at fiske det op igen. Her i Landet, saa vel som i det øvrige Norden, fik Indkaldelsen af dygtige Skibsbyggere fra Holland og Skotland, hvor Skibsbygningen allerede dengang stod særlig højt, en betydelig Indflydelse paa saa vel Skibstyper som paa den haandværksmæssige Side af Skibsbyg- ningen. I vore Kongers Kancellibøger fra Tiden omkring 1550—1600 ser man f. Eks., hvorledes skotske og hollandske Skibsbygmestre ofte omtales, ligesom mere rationelle Metoder ved Skibenes Bygning og Konstruktion ses at være kommen i Brug, uden Tvivl paa Initiativ af de udenlandske Læremestre. I Helsingør, hvor de fremmede Skibe maatte anløbe for at betale Sundtolden, opmaaltes Skibene, der fandtes værd at lade eftergøre. »Skabeloner« d. v. s. Figurer, der gengav Skibsformen, forfærdigedes af tynde Jærnskinner, og disse forskellige Bestræbelser har sikkert i høj Grad bidraget til at udvikle en dygtig Skibsbyggerstab her i Lan- det, ikke blot til at efterligne, men ogsaa til at udvælge det bedste Kom- promis for danske Forhold, hvad den efterfølgende Tid gav gode Be- viser paa. De største Skibe byggedes nu paa Beddinger og »løb« af Stabelen, i Regelen med Forenden først i Vandet; de byggedes oftest der, hvor man havde god Adgang til Tømmer fra Skovene, og byggedes ofte af Skibsbygmestre, der fik Træet frit leveret, men selv afholdt alle Ud- gifterne til Haandværkerne, der arbejdede i Dagløn. Enkelte Arbejder, som Savskæringen, blev dog undertiden betalt paa samme Maade som ved Nutidens Akkordbetaling. De forskellige større Provinsbyer maatte fra gammel Tid og til henimod Slutningen af det 16. Aarhun-