Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 790
UDK: 382
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
428 E. L. BARFOED III
ingen Dokker findes, holdt sig længe, endog efter at Dokker var kom-
men i Anvendelse, særlig fordi Skibssiden blev overordentlig tilgænge-
lig for Rensningen og Kalfatringen. De større Skibe byggedes altid
paa »Kravel«, d. v. s. med Plankekanterne imod hinanden og tættedes
med Hampeværk (se I Bd. S. 152). Mindre Skibe op til 20—30 Meter
byggedes derimod stadig paa Klink. F. Eks. findes desangaaende i Kan-
cellibreve fra 1557 en ogsaa i anden Henseende karakteristisk Omtale
af Kongens Bestilling af et af Datidens almindelige Skibe. Den lyder:
»Befaling til Parsbjerg at lade bygge et Skib med Klinkerværk paa 26
Al. Kjøl, 472 Al. hul for Bunden og 10 Al. Sejlbredde«. En Skibs-
størrelse, der med sine ca. 100 Tons Deplacement, ringe Dybgaaende
og forholdsvis store Bredde sikkert dengang har været den mest al-
mindelige til Brug i nordiske Farvande.
Som nævnt ovenfor danner Tiden omkring Slutningen af det 16.
Aarhundrede en Skillelinie mellem den mindre og den mere rationelt
drevne Skibsbygning. Fordelene ved at have velsejlende Skibe blev
af større og større Betydning, ikke mindst for Krigsmarinerne, for hvilke
Søtaktikkens Udvikling var i stærk Fremgang, og man søgte derfor
langt mere end tidligere at forbedre Skibenes Form. Som vi har set,
tildannede man Skabeloner efter de bedste Skibstyper for at kopiere
dem, ligesom man allerede før Begyndelsen af det 17. Aarhundrede
udarbejdede smaa Modeller paa ca. 1 Meters Længde, fra hvilke man
optog Maalene til Skibenes Spanter og øvrige Hovedforbindelser efter
at have omsat Maalene til fuld Størrelse.
Skibsbyggere, der forstod sig paa Udarbejdelsen af saadanne Mo-
deller, var naturligvis stærkt efterspurgte og omtales ikke sjældent
paa den Tid.
I den nærmest paafølgende Periode begyndte man derfor ret natur-
ligt ogsaa paa de første Forsøg paa at udfærdige Tegninger til at bygge
Skibene efter. Modellerne blev oversavede; fra de fremkomne Tvær-
snit optoges Maalene, og Overgangen til den rent stereometriske Be-
handling af Konstruktionstegningerne fulgte derefter lidt efter lidt.
Ligeledes opregistreredes efterhaanden Dimensioner vedrørende alle
Dele af Skibet, Master og Takkelagen, naturligvis forudsat, at For-
billederne havde vist sig særlig gode i Praksis.