Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 790
UDK: 382
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
434 £♦ BARFOED IH
Et af de mest interessante Værker her fra Norden, vedrørende
Skibskonstruktionen fra denne Tid, er skrevet af den i Sverige natura-
liserede Skotte, Chapman, der i sin »Tractat om Skeppsbyggeriet«
fra 1775 giver et udmærket Billede af dets daværende Standpunkt.
Bogen omhandler Deplacement og Metacenterberegninger, Betragt-
ninger over Sejlenes Afbalancering i Forhold til Skibsformen, Luv-
gerrighed og Skibsskrogets Finhed, Momentberegninger saa vel for at
finde et Skibs Tyngdepunkt i langskibs .som i lodret Retning, endvidere
en overordentlig tiltalende Undersøgelse af Skibsformers Modstand
ved Bevægelse gennem Vand, en Undersøgelse, der, selv om den er
paavirket noget af tidligere franske Forskeres Arbejder, dog er et ra-
tionelt udført Forsøg paa dette Felt, og en Forløber for Nutidens Model-
forsøg. Chapman lod nemlig i en Sø opstille to Master, og ved at trække
forskellig formede Legemer gennem Vandet ved Hjælp af et Snore-
værk, drevet ved Vægte, der bevægedes op og ned langs Masterne
som paa en Slags Faldmaskine, maalte han Vandmodstanden i en Række
forskellige Tilfælde. Sine Forsøgsresultater, der stemmer ret godt
med Virkeligheden, prøvede han derpaa at overføre til store Skibe, idet
han endog tog Hensyn til den sammensatte Bevægelse, der opstaar
ved, at Skibet paa Grund af Sejlenes Sidetryk bevæger sig skraat gen-
nem Vandet i Forhold til Kølens Retning.
Selv om det fysiske og matematiske Grundlag i Slutningen af det
18. Aarhundrede stadig forbedredes og stadig gav Skibskonstruk-
tørerne bedre Grund under Fødderne over for Nykonstruktioner, saa
var dog stedse denne Grund endnu præget af altfor mange ensidige
og elementærfysiske Teorier til at kunne spænde over det store Felt
af hinanden mer eller mindre modstridende Egenskaber, som et sø-
gaaende Skib under de paa Havet stadig skiftende Forhold maa have;
de gode gamle »Tommelfingerregeler« og fastslaaede Proportionsforhold
var og er blevet, saa længe Træskibsbygningen var eneraadende, den
røde Traad for Træskibsbygningen, der langsomt men sikkert holdt
Trit med Udviklingen i Material- og Konstruktionsteknik paa Land-
jorden.
De større Skibe, som de lange Sørejser mere og mere fordrede,
og som Havneanlægene efterhaanden muliggjorde, fremtvang ogsaa