442 E. L. BARFOED III
ikke bygges af Jærn her i Landet før omkring i860. Det første Jærn-
skib fra Baumgarten & Burmeisters Værft var saaledes Hjuldamp-
skibet »Niord«, bygget 1857 med en 40 H. K. Dampmaskine, det første
Skrueskib, bygget sammesteds, »Fylla« i 1863 med 50 H. K. Damp-
maskine.
Selv om saaledes Jærn og Damp gik sin Sejersgang i Skibsbygningen,
var Forholdene inden for Sejl- og Træskibsbygningen langtfra stag-
nerende, særlig fordi Dampmaskinen var altfor uøkonomisk endnu
til de lange oversøiske Rejser fra Europa til Østen, Australien eller
Californien.
De stadig bedre fremstillede Materialer, Tovværk, Sejl etc. og ikke
mindst nogle af Datidens specielle, lette Lasteforhold som Opium og
Te samt Emigrantfart tillod imidlertid en Udvikling af de mest vel-
konstruerede Sejlskibsformer, der har eksisteret, og som kulminerede
omkring 1840—1870, forinden Dampskibsfarten paa disse Ruter rigtig
kom i Gang.
Som nævnt var det tørst Opiumshandelen paa Kina og derefter
Transporten af Te mellem Kina og England samt Guldgraverfeberen
i Kalifornien, der udviklede de saakaldte Klipperskibe. Amerika-
nerne var i Begyndelsen de dygtigste Konstruktører; men efter at Eng-
lænderne havde opmaalt et amerikansk Skib, der var i Dok i London,
udviklede og forbedrede de denne Type saaledes, at de engelske Te-
klippere fuldt ud kom paa Siden eller endog overtraf de amerikanske.
Der udviklede sig derefter en uhyre Rivalisering mellem de engelske
Teklippere indbyrdes om de hurtigste Rejser mellem Hongkong og
London for at kunne være første Skib i England med Te af ny Høst,
og det var ofte regulære Kapsejladser over den halve Jordklode, som
foranstaltedes af disse Skibe. Man faar et Begreb herom ved at læse
Beretningen om en af de mest berømte Kapsejladser i 1866 mellem en
Del Teklippere fra Futschau i Kina til London; tre af Skibene kom
ind med mindre end en Times Mellemrum, og to andre inden to Døgn
derefter (se Afsnit Sejlads). Farten for saadanne Skibe var under-
tiden op til ca. 15 Knob, hvad der laa langt over Dampskibshastighed.
Selv om vi ikke i Danmark har bygget Skibe, der kan tælles blandt
disse Havenes Berømtheder, fordi dansk Søhandel ikke havde med saa-