Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 790
UDK: 382
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
444 E. L. BARFOED III
en lang Række udmærkede Jærn- og Staalskibe, blandt andet Damp-
færger, udførtes i de følgende Aar ved dette Værft. I de sidste Aar
af Aarhundredet anlagdes ligeledes et nyt Værft, »Flydedokken«, i
København. Da endelig Indførselstolden for Materiale til Skibe bort-
faldt, kunde Skibsbygningen udvikle sig bedre her i Landet end i
tidligere Perioder.
Udviklingen i Dampskibsbygningen blev dog til lige op i Begyn-
delsen af dette Aarhundrede præget af engelsk Skibsbygning. Ikke
blot ved at Materialer og Udrustningsdele af næsten enhver Art leve-
redes fra England, men Ingeniører og Konstruktører var ikke sjældent
Englændere eller uddannede i England (Skotland). Til den traditio-
nelle sømandsmæssige Bygningsmaade, der kendetegner engelsk Skibs-
bygning, føjede vi her i Landet vor solide og samvittighedsfulde Ar-
bejdsmetode, saa at dansk Skibsbygning, saaledes som ogsaa tidligere
under Træskibsbygningens Glansperiode, fuldtud kunde hævde sin
Plads, selv om Skibsbygningen ikke altid havde lette Kaar over for
hele Verdenskonkurrencen særlig fra de staalproducerende Landes
Side. For at Skibsbygningen her hjemme kunde hævde sig, gjaldt
det som nævnt og gælder stadig, at de Skibe, der bygges, maa være
bedre udført og mere økonomiske i Drift, end de der i Almindelighed
fremstilles i Udlandet, saaledes at Skibsrederne i det lange Løb har
Fordel ved at bestille Skibene her i Landet. I de senere Aar har den
betydelige Udvikling af Danmarks Søhandel bidraget meget til Skibs-
bygningens Opkomst, ligesom et livligt Samarbejde inden for alle Tek-
nikkens Omraader ogsaa er kommen Skibsbygningen særlig Skibs-
maskinbygningen til gode.
Den i Skibsbygning saa nødvendige, konservative Understrøm,
der har sin Rod i Umuligheden af at fastslaa snævre Grænser for
Naturmagternes Paavirkninger over for et søgaaende Skib, mødes nu
langt mere end forhen med ingeniørmæssige Sammenligningsbereg-
ninger af Materialers og Konstruktioners Egenskaber og rationelle
Anvendelse, saaledes at Skibsbygningen kan drage den størst mulige
Nytte af saa vel de praktiske som videnskabelige Resultater inden for
sit Felt, selv om der i adskillige Henseender mangler mere vidtgaaende
videnskabelige Undersøgelser; særlig gælder dette Skibets Modstand