Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
444 E. L. BARFOED III en lang Række udmærkede Jærn- og Staalskibe, blandt andet Damp- færger, udførtes i de følgende Aar ved dette Værft. I de sidste Aar af Aarhundredet anlagdes ligeledes et nyt Værft, »Flydedokken«, i København. Da endelig Indførselstolden for Materiale til Skibe bort- faldt, kunde Skibsbygningen udvikle sig bedre her i Landet end i tidligere Perioder. Udviklingen i Dampskibsbygningen blev dog til lige op i Begyn- delsen af dette Aarhundrede præget af engelsk Skibsbygning. Ikke blot ved at Materialer og Udrustningsdele af næsten enhver Art leve- redes fra England, men Ingeniører og Konstruktører var ikke sjældent Englændere eller uddannede i England (Skotland). Til den traditio- nelle sømandsmæssige Bygningsmaade, der kendetegner engelsk Skibs- bygning, føjede vi her i Landet vor solide og samvittighedsfulde Ar- bejdsmetode, saa at dansk Skibsbygning, saaledes som ogsaa tidligere under Træskibsbygningens Glansperiode, fuldtud kunde hævde sin Plads, selv om Skibsbygningen ikke altid havde lette Kaar over for hele Verdenskonkurrencen særlig fra de staalproducerende Landes Side. For at Skibsbygningen her hjemme kunde hævde sig, gjaldt det som nævnt og gælder stadig, at de Skibe, der bygges, maa være bedre udført og mere økonomiske i Drift, end de der i Almindelighed fremstilles i Udlandet, saaledes at Skibsrederne i det lange Løb har Fordel ved at bestille Skibene her i Landet. I de senere Aar har den betydelige Udvikling af Danmarks Søhandel bidraget meget til Skibs- bygningens Opkomst, ligesom et livligt Samarbejde inden for alle Tek- nikkens Omraader ogsaa er kommen Skibsbygningen særlig Skibs- maskinbygningen til gode. Den i Skibsbygning saa nødvendige, konservative Understrøm, der har sin Rod i Umuligheden af at fastslaa snævre Grænser for Naturmagternes Paavirkninger over for et søgaaende Skib, mødes nu langt mere end forhen med ingeniørmæssige Sammenligningsbereg- ninger af Materialers og Konstruktioners Egenskaber og rationelle Anvendelse, saaledes at Skibsbygningen kan drage den størst mulige Nytte af saa vel de praktiske som videnskabelige Resultater inden for sit Felt, selv om der i adskillige Henseender mangler mere vidtgaaende videnskabelige Undersøgelser; særlig gælder dette Skibets Modstand