470
H. O. RAVN
III
Pladsbestemmelser er baseret paa Vinkelmaaling til Fikspunkter, selv
naar Skibet var ude af Sigte af Land, i hvilket Tilfælde der benyttedes
Mærkefartøjer. Pladsbestemmelse paa denne Maade skal senere blive
omtalt.
Efterhaanden som Afmærkningen paa Søen og Fyrbelysningen
er blevet udviklet, fordres der mere og mere Plads i Kortene til Be-
skrivelse af disse forskellige Ting, og da samtidig Opmaalingerne er
blevet saa fyldige, at Skibsfarten kan drage Fordel af Kortenes Dybde-
angivelser ved Lodning under Sejlads i Taage, er Kort i Maalestok
i : 130,000 temmelig smaa, og der er derfor nu udarbejdet Kort over
Farvandene inden for Skagen i 1 : 5°>000 eile1* 1 ♦ 60,000, hvor Detail-
lerne kan fremtræde med langt større Tydelighed. Kun hvor særlige
Forhold gør det ønskeligt, udarbejdes Kort i større Maalestok.
Foruden at mange Dele af Farvandene med visse Mellemrum maa
opmaales paa ny, da de er underkastet Forandringer, vil der i den kom-
mende Tid være at foretage nøjagtige Afsøgninger paa mange Steder
med mindre Dybder. Dette er en Følge af Havnenes stadige Udvi-
delser og Uddybninger med deraf følgende Sejlads af mere og mere
dybgaaende Skibe. En saadan Undersøgelse er et møjsommeligt og
langvarigt Arbejde, hvis Udførelse senere skal blive omtalt.
Hvorledes Søkortet fremstilles.
Som tidligere nævnt, skal et Søkort give et saa fuldstændigt Bil-
lede af Dybdeforholdene som muligt, hvilket med andre Ord vil sige,
at man ved Metoder, som nedenfor skal fremstilles, skal kunne give
et Billede af Havbundens Udseende med dens Højdepartier og Dal-
strøg, fuldstændig tilsvarende til det Billede, som vi er vant til at se
fremstillet paa Generalstabens Landkort, hvor Højdedrag og Dalstrøg
er indlagt ved Hjælp af Kurver og enkelte Højdetal. Man kan natur-
ligvis ikke vente, at man i et Søkort kan naa den samme Grad af Nøj-
agtighed og Udførlighed ved denne Fremstilling som paa et Landkort,