Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
42 JOHANNES HOECK I enormt Fald, maatte dens Virkninger blive særlig mærkbare for en Plads som Hamborg, der i stor Udstrækning havde deltaget i Spe- kulationerne. Allerede omkring 1850, — paa et Tidspunkt, da Danmarks Damp- Handelsflaade endnu kun talte en Snes smaa Fartøjer paa til sammen et Par Tusind Register Tons, — var der gjort Forsøg paa at skabe Han- delsforbindelser med England. Den nationale Uvillie mod dette Land (som Følge af Begivenhederne i 1807) var ved at fortage sig eller ganske at overskygges af den nye, som var rettet mod Syd. Paa bægge Sider af Sproggrænsen inden for det daværende danske Monarki taltes haarde, haanende og bitre Ord. I Slesvig-Holstenernes Øren var »Dengang jeg drog af Sted« en lune-forladt, plump og gemen Smædevise, medens de selv om Danmark sang: »Du armes Land, von Gott veracht’ wo man aus Bäumen Schuhe macht — wo man statt Holzes Erde brennt, und wo man Schmier die Butter nennt...♦« Anderledes Ry end Smørret havde den jyske Hest. I Fritz Reuter's »Dörchläuchting« finder man (som et Billede paa Forsigtighed) anvendt et pudsigt gammelt mecklenborgsk Ordsprog: at være saa klog som en dansk Hest, der søger Ly tre Dage før Regnvejret (»so vull Klauheit, as en dänsch Pird, dat drei Dag' vor den Regen tau Hus kümmt«). Den danske Hest synes altsaa allerede i første Halvdel af forrige Aarhundrede at have været en økonomisk Faktor ogsaa i de sydlige Nabolandes Agerbrug, saaledes som den senere blev det i deres Hære samt til Sporvejs- og Droskebrug i de store Stæder. Det var først op imod Aarhundredets Midte, at man sporede de første Tegn paa større og nyt Initiativ. Det udgik navnlig fra to Mænd, hvis Virksomhed senere skulde vise sig at faa stor Betydning, fordi de paa Baggrund af en halvt slumrende Tid fik udrettet et betyde- ligt Arbejde, saa de paa en Maade blev Nyskaberne af dansk Damp- skibsfart. Disse to, hvis Gerning det først blev forbeholdt en lidt se- nere Tid at værdsætte paa rette Maade, var H. P. Prior og C. P. A. Koch. Bægge disse Navne vil være den nuværende yngre Generation