5o6 TH. P. FUNDER III
her den gamle Skolebygning, der indeholdt to Skolestuer, og i en anden
Bygning indrettedes yderligere en Skolestue. De to Skolestuer var
— ligesom i den nuværende Skolebygning — adskilte ved et Træskod,
der kunde tages bort, saa at de blev til et større Lokale, hvor der jævn-
ligt holdtes Foredrag for Eleverne og Øens Befolkning. Snart efter
lod Berg opføre et større Hus til Bolig for Eleverne, Økonomen og
Andenlæreren. I 1884 blev de to gamle Skolebygninger revet ned,
og en ny Skolebygning opførtes efter Tegning af Arkitekt Blichfeld,
København. Den blev færdig ved Aarets Slutning og indviedes ved
en Fest den 3. Januar 1885.
Skolen har et Jordtilliggende af ca. 3 Tdr. Land, hvoraf den største
Del er udlagt til Have, Fodboldplads, Keglebane, Kroketplads etc.
I Perioden fra 1893 til 1911 var Antallet af bestaaede Elever 771
eller gennemsnitlig 41 aarlig.
Rønne Skole.
Navigationsskolen i Rønne er den yngste af vore Navigationsskoler,
idet den oprettedes i 1883 af Rønne Skipperforening, og Skolen be-
gyndte samme Aar sin Virksomhed under M. A. Bidstrup's Ledelse.
I 1888 erhvervede Bidstrup Skolen som Ejendom, og i 1890 op-
rettedes et Kursus til den almindelige Maskinisteksamen. Dette Kur-
sus, der ledes sammen med den egentlige Navigationsskole, udvidedes
i 1902 med Kursus til den udvidede Maskinisteksamen.
Den 30. Marts 1892 opnaaede Skolen Statens Godkendelse og i
1893, da Bidstrup døde, ansattes Carl Falck, der var Lærer ved Fanø
Navigationsskole, som Bestyrer. I 1902 overtog Falck Skolen som
sin Ejendom.
I Perioden fra 1893 til 1911 var Antallet af bestaaede Elever 235
eller gennemsnitlig 12 aarlig.