BHB
III SKIBSBEFALINGSMÆNDS UDDANNELSE 507
Skibsbefalingsmænds Uddannelse.
»Et er et Søkort at forstaa,
et andet Skib at føre.«
Disse Ord danner en passende Indledning til Kapitlet om danske
Skibsbefalingsmænds Uddannelse, og endnu den Dag i Dag gaar som
for Aarhundreder siden Vejen for den, som vil være Styrmand og
Skibsfører, »fra Klysset forude og til Kahytten agter«. Skibsdreng,
Jungmand, Letmatros og Matros er de Trin, ad hvilke den unge Sø-
mand maa vandre for at naa op til den teoretiske Uddannelse paa Na-
vigationsskolen. Der er udtalt Tvivl om det hensigtsmæssige ved denne
Uddannelsesmetode, om den lange Tids praktiske Søfart ogsaa er
nødvendig, eller om den ikke for største Delen burde afløses af en kor-
tere og mere teknisk Uddannelse. Det faar nu være hermed, som det
vil, men den rent praktiske Uddannelse, vore Skibsbefalingsmænd
hidtil har maattet gennemgaa, har været af største Betydning for dansk
Søfart. Der er ad denne Vej skabt modige, erfarne Folk, der paa Søen
har oplevet mange farlige Situationer og lært at klare sig paa egen
Haand ude omkring i Verden.
I en kongelig Resolution af 8. Januar 1802 kræves der af den, som
vil være Styrmand ... .»at han skal derom melde sig ved Sessionen
og der bevise, at han har sejlet i 7 Aar som Matros, og at han i den Tid
har gjort i det mindste to Rejser paa Middelhavet eller Vest-Indien
eller og en Rejse paa China eller Ost-Indien, samt at han har faret paa
Østersøen og er kendt i Kattegat. Saa skal han og fremlægge et Skuds-
maal fra Navigationsdirektøren eller anden af Kongen beskikket Eks-
aminator i Sømands-Videnskaben,
paa sin Duelighed«.... Kravene
at han har aflagt tilbørlig Prøve
til denne befalede Prøve omtales
ikke, men de beroede væsentlig paa Navigationsdirektøren, under
hvilken Embedsmands Overtilsyn Undervisningen paa Navigations-
skolen foregik.
'i Københavns Skipperlavs Artikler af 1685 nævnes i Artikel 4,
at Styrmænd skal eksamineres af Navigationsdirektøren »forsaavidt
de farer paa Øster-, Vester- og Nordsøen samt paa lange Rejser hin-
sides Bugten« — antagelig Biscayabugten — og i Artikel 5 udtales: