Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

5o8 TH. P. FUNDER III »Og som det til Navigationens des bedre Fortsettelse er uforbigien- gelig fornøden, at de som herefter enten vil være gode Skippere eller Styremænd, bør nogenledis at forstaa at kiende Solens bevægelse, saa vit den daglig gaar nermere og viger tilbage fra Æqvinoctialen og dens daglige løb paa Horisonten, saa og Maanens bevægelse for at kiende Ebbe og Flod med andre deslige kiendetegn. Item for at vide at betiene sig med Gradstocken og deslige Instrumenter; da eragtis tienligt, at her udi Staden idelig underholdis en Navigations-Skole udi hvilcken ungdommen, som i fremtiden sig med Seyladtzen agter at ernære, kand oplæris og undervises.« Styrmands-Kunst eller saakaldet Skatkammer udgivet af Navi- gationsdirektør Chr. Carl Lous i 1787 giver Oplysning om de teore- tiske Krav, som den Gang stilledes til Navigatørerne. Af astronomiske Observationer omtales kun Bestemmelse af Misvisningen ved Solen, saa vel naar den er i Horisonten, som naar den har en bestemt Højde, Bestemmelse af Klokkeslettet om Bord ved Solen og Stjernerne og Bestemmelse af Bredden ved Højdemaaling af Solen og Stjernerne i Meridianen. Det kan derfor godt være rigtigt, naar der berettes om en Skipper, der skulde sejle fra København til Madeira, at han efter forgæves at have søgt efter denne lille 0 vendte tilbage med den Be- sked, at den var forsvundet. Allerede i 1797 havde dog daværende Navigationsdirektør, Admiral Wleugel indstiftet en privat Længde- eksamen, hvorved enhver, der ønskede det, kunde erhverve hans Em- bedsattest i Navigationens højere Gren, men da det var en helt fri- villig og privat Sag, er der næppe mange, som har benyttet sig af denne Lejlighed til at forøge deres Kundskaber. De første officielle Bestemmelser om Krav til Styrmandseksamen fremkom i en Kancelliplakat af 11. April 1837, °g der kan derefter og til April 1916 med Hensyn til Kravene skelnes mellem fire forskel- lige Perioder. i. Periode 1837—1 869. Eksamenen var delt i to Dele, Bredde- og Længdeeksamen. Denne sidste var dog frivillig og omfattede Længdebestemmelse ved Kronometeret og Maanedistancer, samt Breddebestemmelse ved et Himmellegeme uden for Meridianen. Bredde- og Længdefolkene kaldtes Eleverne til henholdsvis den tvungne og