Navigering.
Navigering er Kunsten at finde Vej over Havet, og der skal her i
store Træk meddeles noget om, hvorledes denne Kunst i vore
Dage udøves i et Handelsskib. Ude paa det vejløse Hav findes ingen
Milepæle til Vejledning for Sejladsen; hvorhen man ser, er der kun Him-
mel og Hav, og dog er Sejladsen over Verdenshavene ingenlunde den
vanskeligste Opgave, der stilles Sømanden. Det er ikke saa meget ude
paa det frie Hav som i Nærheden af Kysterne, at en Fejl i Navigeringen
kan blive skæbnesvanger for Skib og Besætning, og det er da ogsaa
her de største Krav til godt Sømandsskab stilles. Paa den anden Side
er det naturligvis uomgængelig nødvendigt for Sømanden at kunne
orientere sig ude paa aabent Hav, for at Rejsen ikke skal sinkes ved
unødvendige Omveje, hvorved Skibet let bringes i en kritisk Situation,
og til Løsning af denne Opgave kræves særlige Kundskaber, som ikke
er nødvendige for Kystsejlads.
Man skelner mellem terrestrisk og astronomisk Navigation. Den
første, der omfatter Iagttagelser og Maalinger paa Jordens Overflade,
bringes i Anvendelse ved Kystsejlads; i Smaaskibe, der udelukkende
færdes her, er terrestrisk Navigation saa at sige den eneste Form for
Navigering. Den astronomiske Navigation, der omfatter Iagttagelser
og Maalinger af Himmellegemer, er derimod nødvendig for at finde
Vej over Verdenshavene. I større Skibe maa man derfor anvende
saa vel astronomisk som terrestrisk Navigation, og den sidste endog
i langt højere Grad end i Smaaskibene, da de store dybtgaaende Skibe
kræver langt nøjagtigere Stedbestemmelser.