Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

520 TH. P. F UNDER IV Forinden et Skib begiver sig paa en større Rejse, maa der fore- tages en nøjagtig Bestemmelse af Deviationen. Skibet anbringes i Havnen ved en saakaldt Svajepæl, hvorfra der er fri Udsigt til en eller anden fjern Genstand, hvis misvisende Retning (Pejling) er kendt. Man bestemmer nu, i hvilken Retning Genstanden ses efter Kompasset, og Forskellen mellem denne og den misvisende Pejling er da Devia- tionen. Er saaledes den misvisende Retning til et Punkt N 30° 0, men efter Kompasset N 40° 0, da er Fejlen paa Kompasset io°, og da Punk- tets Pejling kun ligger 30° fra misvisende Nord men 40° fra Kompas- sets Nord, ligger dette io° for langt mod Vest, og Deviationen er da vestlig. Ved Deviationsbestemmelsen maa den styrede Kurs no- teres, og Undersøgelsen er først færdig, naar man har bestemt Devia- tionen paa Kurser med 10 å 150 Mellemrum hele Kompasset rundt. Resultatet af Undersøgelsen indføres i en saakaldt Deviationstabel, som opbevares om Bord. Da Deviationen under Rejsen i Almindelig- hed er underkastet Forandringer, der ikke kan forudberegnes, hører daglige Deviationsbestemmelser med til god Navigering. Til Be- stemmelse af Deviationen paa aaben Sø er man henvist til Himmel- legemerne. I særlige Tabeller »Azimuttabeller« er Pejlingen, Azimut (af arabisk as-semt, Vej) af de forskellige Himmellegemer, forudberegnet til forskellige Klokkeslet. Bestemmelse af Azimuten fordrer endvidere Kendskab til Observators Bredde, som faas fra Bestikket (se derunder) og Himmellegemets Afstand fra Ækvator (Deklination), som er forud- beregnet i en nautisk Almanak. Observationen bestaar i med Kom- passet at pejle Himmellegemet, idet man noterer Klokkeslettet. Be- regningen er derefter saare simpel, idet man med den paaværende Bredde og Himmellegemets Deklination som Argumenter udtager dets Azimut af Azimuttabellen, retter for Misvisningen paa Stedet, og Forskellen mellem den saaledes fundne Pejling og Kompaspej- lingen er da Deviationen. Da Indførelse af Azimuttabeller har faaet en overordentlig Betyd- ning for moderne Navigering, skal disse Tabellers Oprindelse lige om- tales. Tabeller over Solens Pejling ved Op- og Nedgang hører til de ældste i Navigationen, men en almindelig Azimuttabel fremstilledes først i 1829 en Kaptajn i det engelsk-ostindiske Selskab, Thomas