Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

IV NAVIGERING 53I beregnede han en ny Længde svarende til 510 47' Nord Bredde, og han fik nu 50 44* Vest Længde (II i Fig. 183). Sluttelig valgte han en tredie Bredde og fandt ved denne Længden til 50 oo' (III i Fig. 183). Ved at afmærke de saaledes fundne Punkter i Søkortet, fandt han, at de alle laa i samme rette Linie, og et eller andet Sted i denne, antog Sumner, maatte Skibet befinde sig. Endnu samme Aften fik Sumner sin Anta- gelse bekræftet. Den omtalte Linie, der gik i ØNØ pegede lige imod Smalls Fyrskib Nord for Bristolkanalen, og da Sumner netop ønskede at anduve dette Fyrskib, styrede han ØNØ og fik samme Aften Fyret i Sigte ret forud. Sumner havde dermed vist, at Solen eller et hvilket som helst andet Himmellegeme til en hvilken som helst Tid kan be- nyttes til Bestemmelse af en Positionslinie for Skibet. Den grafiske Konstruktion i Søkortet giver et klart og tydeligt Billede af Skibets Situation og dets Stilling med Hensyn til Kysten o. s. v. Med Sumnerlinien, som den kaldes efter sin Opdager, blev den grafiske Metode til Stedbestemmelse ved astronomiske Observationer indført i Navigationen, og denne Metode er senere udvidet særlig af den franske Admiral Marco de Saint-Hilaire i 1875. Ved Hjælp af Bestikket beregnes et Himmellegemes Højde samtidig med, at Høj- den maales med Sekstanten. Giver de to Metoder samme Resultat, vil Skibet befinde sig i en Linie, der gaar gennem det gissede Sted, medens en mulig Forskel er et Udtryk for, hvor stor Fejlen er i Be- stikket. De nævnte Metoder har i høj Grad bidraget til sikker og hur- tig Stedbestemmelse. Kompasset og Loggen er de Instrumenter, ved hvis Hjælp Ski- bets gissede Sted til enhver Tid kan findes, medens alle andre Iagt- tagelser af Punkter paa Landjorden og paa Himmelen eller af Dybde- forholdene i Havet giver os Underretning om, i hvilket Punkt eller i hvilken Linie Skibet er i Observationsøjeblikket, og hvorved der skaffes nye Afgangssteder til Bestikkets Beregning. Denne Orden føl- ges uafbrudt, saa længe Rejsen varer, og man er paa den Maade i Stand til at finde saa vel den Vej, som er tilbagelagt, som den Vej, ad hvilken Skibet skal føres frem. Omstaaende Skema viser et Blad af en Skibsdagbog ført i Skole- skibet »Viking« i Etmaalet fra Middag den 7. til Middag den 8. Juli 34: