Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
534 TH. P. F UNDER IV 1913. Etmaalet indeholder 6 Vagter å 4 Timer nemlig: 2 Eftermid- dagsvagter fra Middag til Kl. 8, Førstevagten fra 8—12, Hundevagten fra 12—4, Dagvagten fra 4—8 og Formiddagsvagten fra 8—12. Paa venstre Side i Skemaet er Bestikkets Elementer: Kurs, Deviation, Mis- visning, Afdrift og Distance indført. Middag 7. Juli var »Viking« efter astronomisk Observation paa 170 53' Syd Bredde og 38° 07' Vest Længde. Bestikkets Udregning, Sammenkoblingen, er vist Side 535. I Skemaet for Sejlføring angives hver Middag Sejlføringen ved Tal (Raasejl) og Bogstaver (Stagsejl). »Viking« er en firmastet Bark, hvis Master fra agter til for benævnes: Mesan-, Krys-, Stor- og Fortop. Middag den 7. førtes af Raasejl: Bramsejl (3), Over- og Under- mærssejl (5—8) samt Storsejl og Fok (9) og af Stagsejl: Mesan (d), Store Stagsejl (e) og Forsejl (c, d og b). I Løbet af Eftermiddagen sattes Gaffeltopsejl og Bramstagsejl (b) samt Røjler (2) paa Stortoppen og Fortoppen. Lidt over Midnat sattes yderligere Røjlen (2) paa Krystoppen og Krysstagsejl (c), og Kl. 5 om Morgenen bjergedes Røjlerne (2) paa Krys- og Fortoppen og Bramstagsejl (b). Næste Middag var Sejlføringen derefter: Store Røjl, alle Bramsejl, Over- og Undermærssejl, Storsejl og Fok, Mesan og Gaffeltopsejl, Krys og Store Stagsejl samt 3 Forsejl. At Sejlet sættes angives ved blot at anføre det tilsvarende Tal eller Bogstav ud for Klokkeslettet, medens Sejlets Bjærgning er angivet ved under Tallet eller Bogstavet at anbringe en Bue. Af Observationer til Kontrol af Bestikket er der om Aftenen maalt en Højde af Stjernen Spica i Meridianen (p. s. h. betyder, at Stjernen er paa sit højeste Punkt paa Himmelen). Observationen udviste, at Bestikket paa dette Tids- punkt var 5 Sømil fejlt. Om Morgenen den 8. er der taget en Obser- vation af Solen til Længdens Bestemmelse samt en Azimutobservation til Deviationens Bestemmelse, og endelig er Solhøjden maalt ved Mid- dag. En Sammenligning mellem observerede Plads og gissede Plads viser, at »Viking« efter astronomisk Observation befandt sig 9 Sømil længere mod Syd og 10 Længdeminutter længere mod Vest end efter Bestikket, og den observerede Plads benyttes derefter som Udgangs- punkt for det nye Bestik. Af Skemaet ses yderligere, hvorledes Vindstyrken, Vindretningen