Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 790
UDK: 382
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
534
TH. P. F UNDER
IV
1913. Etmaalet indeholder 6 Vagter å 4 Timer nemlig: 2 Eftermid-
dagsvagter fra Middag til Kl. 8, Førstevagten fra 8—12, Hundevagten
fra 12—4, Dagvagten fra 4—8 og Formiddagsvagten fra 8—12. Paa
venstre Side i Skemaet er Bestikkets Elementer: Kurs, Deviation, Mis-
visning, Afdrift og Distance indført. Middag 7. Juli var »Viking« efter
astronomisk Observation paa 170 53' Syd Bredde og 38° 07' Vest
Længde. Bestikkets Udregning, Sammenkoblingen, er vist Side 535. I
Skemaet for Sejlføring angives hver Middag Sejlføringen ved Tal
(Raasejl) og Bogstaver (Stagsejl). »Viking« er en firmastet Bark, hvis
Master fra agter til for benævnes: Mesan-, Krys-, Stor- og Fortop.
Middag den 7. førtes af Raasejl: Bramsejl (3), Over- og Under-
mærssejl (5—8) samt Storsejl og Fok (9) og af Stagsejl: Mesan (d),
Store Stagsejl (e) og Forsejl (c, d og b). I Løbet af Eftermiddagen
sattes Gaffeltopsejl og Bramstagsejl (b) samt Røjler (2) paa Stortoppen
og Fortoppen. Lidt over Midnat sattes yderligere Røjlen (2) paa
Krystoppen og Krysstagsejl (c), og Kl. 5 om Morgenen bjergedes
Røjlerne (2) paa Krys- og Fortoppen og Bramstagsejl (b). Næste
Middag var Sejlføringen derefter: Store Røjl, alle Bramsejl, Over- og
Undermærssejl, Storsejl og Fok, Mesan og Gaffeltopsejl, Krys og
Store Stagsejl samt 3 Forsejl.
At Sejlet sættes angives ved blot at anføre det tilsvarende Tal eller
Bogstav ud for Klokkeslettet, medens Sejlets Bjærgning er angivet ved
under Tallet eller Bogstavet at anbringe en Bue. Af Observationer
til Kontrol af Bestikket er der om Aftenen maalt en Højde af Stjernen
Spica i Meridianen (p. s. h. betyder, at Stjernen er paa sit højeste Punkt
paa Himmelen). Observationen udviste, at Bestikket paa dette Tids-
punkt var 5 Sømil fejlt. Om Morgenen den 8. er der taget en Obser-
vation af Solen til Længdens Bestemmelse samt en Azimutobservation
til Deviationens Bestemmelse, og endelig er Solhøjden maalt ved Mid-
dag. En Sammenligning mellem observerede Plads og gissede Plads
viser, at »Viking« efter astronomisk Observation befandt sig 9 Sømil
længere mod Syd og 10 Længdeminutter længere mod Vest end efter
Bestikket, og den observerede Plads benyttes derefter som Udgangs-
punkt for det nye Bestik.
Af Skemaet ses yderligere, hvorledes Vindstyrken, Vindretningen