54° TH. P. FUNDER IV
er der noget, der skal bidrage til at holde Sejlskibene oppe og mulig
berede dem en ny Renæssance, saa er det det omfattende Kendskab,
man nu har til Vejrforhold og Strømforhold paa Oceanerne, og hvor-
ved man inden for rimelige Grænser kan beregne Rejsernes Varighed
for Sejlskibe.
De Rekorder, de berømte, flot udhalede og let lastede Clipper-
skibe sad inde med, er da ogsaa senere blevet slaaet af den nyere Tids
tungere Sejlskibe. I Februar i860 gjorde Clipperskibet Flying Cloud
den den Gang hurtigste Rejse fra Lizard til Ækvator, over 3000 Sømil
paa 17 Dage o Timer, men i 1896 udførte den firemastede Hamburger-
Bark Pisagua Rejsen i 14 Dage og 17 Timer. I 1910 udførte Staal-
barken Howard D. Troop af Glasgow Rejsen over Stillehavet fra Yoko-
hama til Astoria paa 4300 Sømil i 20 Dage, hvilket giver en Gennem-
snitsfart paa 9 Sømil i Timen.
Ved den store Atlanterhavskapsejlads i 1905, i hvilken deltog 11
store Yachter, sejrede den amerikanske Skonnert Atlantic, der brugte
12 Dage og 4 Timer fra Sandy Hook til Lizard med en Gennemsnits-
fart paa 10,3 Sømil pr. Time.
Med Hensyn til Hurtighed kan dog den nyere Tids moderne Last-
dragere ikke maale sig med de gamle slanke Clipperskibe. Rekorden
med Hensyn til udsejlet Distance pr. Etmaal indehaves saa vidt vides
af det engelske Træ-Clipperskib Lightning paa 2000 Reg. Tons. Paa
Rejse fra London til Melbourne befandt »Lightning« sig Middag den
18. Marts paa 420 34' Syd Bredde og 170 04* Vest Længde og Middag
den 19. Marts paa 430 04' Syd Bredde og 70 17' Vest Længde, hvilket
giver 430 Sømil eller 18 Sømil pr. Time; Vinden var agten for tværs.
Vor største Amerikadamper Frederik VIITs Fuldkraftshastighed er
knap 16 Sømil pr. Time.
Det danske Skoleskib Viking tilbagelagde i August 1909 i det nord-
lige Atlanterhav 276 Sømil i et Etmaal eller 11,5 Sømil pr. Time.
Medens Vind- og Vejrforhold i Nærheden af Kysterne er meget
foranderlige, er Forholdene ude paa Havet langt mere regelmæssige,
og her skal nu i store Træk gøres Rede for de over Havene fremher-
skende Vinde.
Fra Polarkredsen og til ca. 350 Bredde er Vestenvinden fremher-