542 TH. P. FUNDER IV
O»- CX-O. G^GkCW^OuC^CX. CKCsCK OkCKCXO. CX-CXQU^Qs
relative Hastighed og dens Retning med Hensyn til Sejlfladen. Med
Hensyn til Vindens Retning til Sejlfladen benytter man i Sejlskibe
følgende Betegnelser:
1) For Vejret eller agterlig Vind. Skibet sejler her fra Vinden og
dens relative Hastighed er derfor mindre end den virkelige, lige-
som ikke alle Sejl kan trække.
2) Slør eller Laaringsvind. Vinden er fra 9 til 15 Streger fra for,
alle Sejl kan bringes til at trække, og Vindens relative Hastighed
er noget større end under 1.
3) Tværs Vind eller Halv Vind. Vinden er fra 7—9 Streger fra for,
og alle Sejl kan trække, men med samme Vindstyrke er Skibets
Fart dog i Almindelighed noget mindre end under 1 og 2.
4) Bidevind. Vinden er fra 5—7 Streger fra for. Alle Sejl kan trække,
og Vindens relative Hastighed er størst. Denne Vind vil i Almin-
delighed være den mindst gunstige for en Raasejler, da Sejlene
forholdsvis hurtigt maa bjærges, og kun en ringe Del af Vinden
virker til Fremdrivning, medens den øvrige Del af Vinden dels
bringer Skibet til at krænge over, dels driver det ad Læ til, og
Søen er imod.
Med Hensyn til Vindstyrken skelner man til Søs mellem 12 Vind-
styrker. Denne Vindskala, som efter sin Ophavsmand, den engelske
Admiral Beaufort (1805) kaldes Beauforts Skala, er som ovenfor anført.
Omstaaende Hastighedskurver er fremstillet af Beregninger udført
af Deutsche Seewarte paa Grundlag af 30 Aars Iagttagelser (Fig. 180).
Kurverne giver de forskellige Skibstypers Fart i Sømil pr. Time
ved forskellige Vindstyrker. Kurvens Ophør viser, at det paagældende
Skibs Fart, grundet paa Storm og høj Sø, ikke har kunnet maales nøj-
agtigt, eller at Skibet er underdrejet. Som det vil ses, er det med Vind-
styrker mellem 7 og 9 (haard Kuling og Storm), at de store Sejlskibe
gør den største Fart undtagen under Bidevindsejlads, da den største
Fart naas noget før.
Med Hensyn til Valg af Sejlskibsruten gælder i Almindelighed
følgende: Man kommer hurtigere frem ved at sejle i en Bue med føjelig
Vind end ved at krysse mod Vinden for at følge den korteste Vej. Paa
en Rejse fra Europa til Australien sejler man rundt Kap det gode Haab