TV T7T ATP) PAJ Q ROrVTTEV err
og derfra mod Øst til Australien, medens Vejen fra Australien til Eu-
ropa gaar Øst over gennem Stillehavet og rundt Kap Horn, saa at den
hele Rejse bliver en Jordomsejling. Vestenvindene paa den sydlige
Halvkugle er langt mere regelmæssige end paa den nordlige. Paa høje
Syd-Bredder foregaar som nævnt al Sejlads mod Øst, og da Vinden
Beauforts Skala.
De ved Skalaen anførte Middelvindhastigheder er de af
Køppen og Curtis beregnede.
Beauforts Skala Betegnelser Hastighed i m. pr. Sek. Omtr. Tryk i kg. pr. m2 Sejlflade Omtrentlig Fart og Sejlføring i en moderne Raasejler under Bidevind
0 Vindstille 0 0 Intet Styr over Skibet
i Let Brise 1,7 0,2 Skibet kan netop styre
2 Svag Kuling 0,8 1—2 Knob med fulde Sejl
3 Moderat 3,8 2,3 3-4 —
4 Frisk 6,7 3,5 5—6 — _
5 Stiv 8,8 6,7 Man fører endnu Røjler
6 Meget Stiv 10,7 10 — — Bramsejl
7 Haard 12,9 14 — — Mærsejl og Klyver
8 Stormende 15,4 20 — — rebede Overmærssejl og
9 Storm 18,0 30 Undersejl — — Undermærssejl og
10 Haard Storm 21,0 44 Undersejl — — Storundermærssejl og
11 Orkanagtig Storm 26,0 65 rebet Fok — — Stormstagsejl
12 Orkan over 30 Man driver for den bare Rigning
ofte er stormende, bliver den i Døgnet udsejlede Distance ikke sjældent
mellem 300 og 400 Sømil. I Sømandskrese gaar disse Vinde under
Navnet »de brave Vestenvinde« eller med en engelsk Betegnelse »the
roaring forties«, og hurtigere Sejlads end i »de brave Vestenvinde« er
ingen Sinde præsteret over Oceanets Vidder.
Skal Sejlskibene kunne klare sig i Fremtiden, er det ikke nok at
henvise til enkelte berømte Sejleres Præstationer. Det, som faar Betyd-
ning, er den Tid, de store Sejlskibe gennemgaaende bruger om at naa
over Oceanet.
Kortene I og II giver en Forestilling herom. De med Tal for-