Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

558 C. BLOCH V Fyrene blev oprettede, men de blev ikke til den Nytte for Sejladsen, man havde ventet. Det var navnlig Vanskeligheden ved at skaffe det nødvendige Brændsel, der gjorde, at Fyrene ikke brændte i den Tid, det var lovet den søfarende Mand, som derover idelig besværede sig. Gang paa Gang faar Lensmændene Paalæg om ordentlig Pasning og Anvisning paa Brændehugst, og da vore Skove blev forhuggede, maatte Brændet føres hertil fra Norge. Til sidst maatte Brændet opgives, og man maatte gaa over til Anvendelse af Lygtefyr, hvilket allerede skete 1563 ved Kulien, i hvis Fyrlanterne der brændte 12 store Lys; snart blev der ogsaa opført Taarne til Lygtefyr paa Anholt og Skagen. Bygningerne var lette Trækonstruktioner, og hele Indretningen yderst primitiv, men det varede heller ikke længe, før Indførelsen af Kul som Brændsel til Fyrene fordrede andre Konstruktioner. Det første danske Kulfyr oprettedes paa Niddingen 1624. Det bestod af et Træstillads, oven paa hvilket Fyrpanden, der var i Lighed med de tidligere til Brænde anvendte, var anbragt. Til Fyret hørte endvidere en Bolig til »Blusseren« og et Kulskur. Lignende Indret- ninger indførtes ogsaa ved de andre Fyr, men Trætaarnene viste sig saare uheldige, saa man gik hurtigt over til den gamle Vippekonstruk- tion i forbedret Skikkelse. Denne indførtes først paa Skagen, hvor Tolderen, senere »Fyrforvalter« Jens Pedersen (Grove) 1626—27 byg- gede et Vippefyr bestaaende af en Træstub, der foroven bar en drejelig Jærngaffel, i hvilken Fyrvippen hvilede, saa denne kunde drejes rundt til alle Sider og tillige nemt vippes op og ned. Den søfarende Mand var saa tilfreds med Jens Pedersens nye Vippe- fyr ved Skagen, at et Antal Skippere sendte et Andragende til Stat- holderen i København, Frans Ranzau, om en Reform af Fyrvæsenet med Indførelse af Vippefyr for Øje. Kongen lod nedsætte en Kommis- sion, der afgav et »Beraadslag, hvorefter Fyringen bedst kan anrettes« af 1627. Kommissionsforslaget gik ud paa Indførelse af Vippefyr i Lighed med Skagens ved Anholt og Niddingen samt Oprettelse af et Vippefyr ved Falsterbo; medens Kuliens Fyr, der var indrettet oven paa et muret Taarn, kunde bibeholdes, som det var. Ved Niddingen skulde opføres to Fyr, for at den søfarende ikke skulde forveksle Øen med Anholt; et Bevis paa, hvor stor Usikkerheden ved Navigeringen