V
FYRVÆSENET
557
skal passe Lampen, kan være i om Natten, samt at der skal hugges
Brænde til Oplag, som kan ligge og blive tørt til Brug for Lampen,
saa at al Ting kan være rede til at tænde Lampen den første Nat i Marts
Maaned, saafremt Skibene kan sejle for Is, og derpaa alle Nætter til
Mortensdag, og den skal tændes en Time efter Solnedgang og slukkes,
naar Dagen gryr; og endelig at der
ansættes en god, tro Karl, som kan
passe Lampen og have Tilsyn med,
at den holdes vedlige Natten igen-
nem. Lignende Skrivelser blev af-
sendt til Lensmændene paa Kalø
og Helsingborg for Anholt og Kul-
iens Fyrs Vedkommende. Som man
ser, var man ikke kommen videre
med Fyrbelysningen i de næsten
2000 Aar, der var forløbet, siden
Pharos blev bygget. Ilden fra en
Kurv Brænde var ikke noget impo-
nerende Fyr, og med Fyrbygningen
var det endnu siettere bevendt. Fre-
derik IPs »Papegøjefyr« var ikke no-
get Underværk.
Der har været delte Meninger
om, hvad man forstod ved en »Pape-
gøje«. Da der ingen Tegninger foreligger af de første Fyranlæg, kan
intet herom siges med Bestemthed. Der er dog næppe nogen Tvivl
om, at »Papegøjefyrene« havde væsentlig samme Indretning som de
senere byggede »Vippefyr«, af hvilke der foreligger Tegninger, og at
Bjælken med Fyrpanden var ophængt paa Fyrmasten nærlig ved sin
Midte, hvorved Fyrpanden kunde vippes op og ned ved Hjælp af en
Talje i Bjælkens modsatte Ende. Andre har ment, at Fyrkurven var
ophængt paa Enden af en Gaffel, hvis anden Ende støttede mod Masten,
men dette har sikkert ikke været Tilfældet, da Vippen var den for Fy-
rets Pasning bedste Konstruktion og lignede mest de i Datidens Skibe
værende Papegøjerigninger.
191. En Fyrgryde fra Lindesnæs.
Marinemuseet paa Horten.