Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 790
UDK: 382
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
556 C. BLOCH V
Indtil da var der ikke gjort noget til Vejledning for den gennemgaaende
Trafik med Fyr og Sømærker, udover nogle enkelte Tønder i Sundet
og et »Blusseri« ved Dragør i Sildetiden; men nu krævede de frem-
mede Skippere, ved Aflæggelsen af Øresundstolden, at der skulde
gøres noget alvorligt med »Fyr og Tønder« for at forhindre de mange
Forlis, der fandt Sted mellem Skagen og Falsterbo. Paa Frederik IPs
Tid var Jens Mogensen Kongens Tolder i Helsingør; han var en dyg-
tig og formaaende Mand, og da han fandt Klagerne berettigede, fik
han udvirket hos Kongen, at der blev givet Befaling til Oprettelse af
Fyr paa de vigtigste Steder for Kattegats Besejling, nemlig ved Ska-
gen, Anholt og Kulien. Ordren udgik 1560 i en kongelig Skrivelse til
de respektive Lensmænd, og fra dette Aar maa det danske Fyrvæsens
Historie regnes.
De ældste Fyr benævntes som Regel Blusfyr, Lygtefyr og Lampe-
fyr. Ved Blusfyret var Lysgiveren først en Brændeild og senere en
Kulild. I Lygtefyrene anvendtes Talg eller Vokslys indesluttet i en
Lanterne med Glasruder, og ved Lampefyrene, der væsentlig var ind-
rettet som Lygtefyrene, anvendtes Tran eller Olielamper. Blusfyrene
bestod af en Jærnkurv (Fyrgryde,-pande,-lampe), i hvilken Brændet eller
Kullene brændte. Kurven, der som Regel var dannet som Fletværk,
for at Ilden ogsaa kunde ses gennem Aabningerne, kunde være stillet
umiddelbart paa Jorden eller være ophængt i et særligt Apparat, de
saakaldte Vippefyr, eller stillet oven paa et Taarn. I Lygtefyrene og
Lampefyrene var Lanternen bygget oven paa et Taarn eller indrettet
til at hejse op paa en Pæl eller Baake.
Om Indretningen af de første danske Fyr faar' man et Begreb gen-
nem Kongens Instruktion til Lensmanden paa Aalborghus om Skagens
Fyr i Skrivelse af 16. December 1560. I denne staar: »Fyrlampen
skal være af Jærn, 1% Alen dyb og saa vid som en Tønde, og Tømmer-
værket, som Lampen skal hænge i, skal være af godt stort Egetømmer
og være bygget som en Papegøje, saa den kan nedhales og tændes
og siden igen opsættes; den skal hænge 20 Alen højt, for at Skibene
kan se den langt ude i Søen og tage sig vare for Revet. Lampen skal
sættes yderst paa Strandbredden, der hvor Revet skyder ud«. Endvidere
staar der, at der skal bygges en Bod ved Stranden, som den Karl, der