Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
556 C. BLOCH V Indtil da var der ikke gjort noget til Vejledning for den gennemgaaende Trafik med Fyr og Sømærker, udover nogle enkelte Tønder i Sundet og et »Blusseri« ved Dragør i Sildetiden; men nu krævede de frem- mede Skippere, ved Aflæggelsen af Øresundstolden, at der skulde gøres noget alvorligt med »Fyr og Tønder« for at forhindre de mange Forlis, der fandt Sted mellem Skagen og Falsterbo. Paa Frederik IPs Tid var Jens Mogensen Kongens Tolder i Helsingør; han var en dyg- tig og formaaende Mand, og da han fandt Klagerne berettigede, fik han udvirket hos Kongen, at der blev givet Befaling til Oprettelse af Fyr paa de vigtigste Steder for Kattegats Besejling, nemlig ved Ska- gen, Anholt og Kulien. Ordren udgik 1560 i en kongelig Skrivelse til de respektive Lensmænd, og fra dette Aar maa det danske Fyrvæsens Historie regnes. De ældste Fyr benævntes som Regel Blusfyr, Lygtefyr og Lampe- fyr. Ved Blusfyret var Lysgiveren først en Brændeild og senere en Kulild. I Lygtefyrene anvendtes Talg eller Vokslys indesluttet i en Lanterne med Glasruder, og ved Lampefyrene, der væsentlig var ind- rettet som Lygtefyrene, anvendtes Tran eller Olielamper. Blusfyrene bestod af en Jærnkurv (Fyrgryde,-pande,-lampe), i hvilken Brændet eller Kullene brændte. Kurven, der som Regel var dannet som Fletværk, for at Ilden ogsaa kunde ses gennem Aabningerne, kunde være stillet umiddelbart paa Jorden eller være ophængt i et særligt Apparat, de saakaldte Vippefyr, eller stillet oven paa et Taarn. I Lygtefyrene og Lampefyrene var Lanternen bygget oven paa et Taarn eller indrettet til at hejse op paa en Pæl eller Baake. Om Indretningen af de første danske Fyr faar' man et Begreb gen- nem Kongens Instruktion til Lensmanden paa Aalborghus om Skagens Fyr i Skrivelse af 16. December 1560. I denne staar: »Fyrlampen skal være af Jærn, 1% Alen dyb og saa vid som en Tønde, og Tømmer- værket, som Lampen skal hænge i, skal være af godt stort Egetømmer og være bygget som en Papegøje, saa den kan nedhales og tændes og siden igen opsættes; den skal hænge 20 Alen højt, for at Skibene kan se den langt ude i Søen og tage sig vare for Revet. Lampen skal sættes yderst paa Strandbredden, der hvor Revet skyder ud«. Endvidere staar der, at der skal bygges en Bod ved Stranden, som den Karl, der