OG REDNINGSVÆSEN - SIGNALERING
RADIOTELEGRAFI
, Fyrvæsenet.
Fyrenes Udvikling har været betinget af Søfartens Udvikling. Det er
derfor naturligt, at det blev Middelhavslandene, der gik i Spidsen
ved Indførelsen af ordnet Fyrbelysning. Allerede i Oldtiden hører
man her Tale om Fyr. I Begyndelsen bestod de kun af et Brændebaal,
der blev vedligeholdt paa Forbjærge eller ved Indsejlingen til Havne,
men allerede 300 Aar f. Kr. byggedes det første Fyrtaarn paa Øen
Pharos ved Indsejlingen til Alexandria. Bygningen var saa mægtig
og saa godt bygget, at den blev betragtet som et af Jordens Under-
værker og gav Navn til »Fyr« paa flere Sprog. Paa Taarnets Top ved-
ligeholdtes stadig en Brændeild, hvis Røg om Dagen og Ildskær om
Natten vejledede de søfarende under Sejladsen paa Alexandria. Fy-
rene bredte sig med Sejladsen først langs Spaniens, Portugals og Frank-
rigs Kyster og derefter gennem Kanalen til de nordiske Lande, hvortil
de først naaede i Slutningen af Middelalderen. Vel havde vore For-
fædre været søfarende under Vikingetiden, men Farten foregik i den
lyse Aarstid og med forholdsvis smaa Skibe, saa Trangen til Vejled-
ning for Sejladsen ved Fyr har ikke været stor. Det var først efter de
store Opdagelsesrejsers Tid, at Skibsfartens mægtige Opsving ogsaa
bredte sig til de nordiske Lande og førte en stadig voksende Strøm af
Skibe gennem de danske Farvande.
Det var ikke alene Hollænderne og Hansestæderne, men ogsaa
Franskmænd og Englændere, der sejlede gennem Kattegat, Sund og Bælt
til København og de blomstrende Hansestæder ved Østersøens Kyster.