56o C. BLOCH V
skulde ansættes en »Fyringsforvalter«, der skulde bestyre det samlede
Fyrvæsen.
I Kommissionsbetænkningen af 1627 har vi det første Forslag til
Fyrvæsenets Organisation. Kongen kviede sig imidlertid ved de store
Udgifter, og først to Aar efter, da han fik Sikkerhed for, at Søfarten
vilde betale dobbelte »Fyrpenge«, hvis Reformen blev indført, blev der
taget fat paa Fyrbygningerne. 1631 blev oven omtalte Jens Pedersen
ansat som »Fyringsforvalter«, først for et Par Aar, men senere for Livstid.
Inspektionsskib fik han dog ikke, men han fik Heste til Befordring
mellem Fyrene.
Søkortdirektør Jens Sørensen giver 1695 følgende Beskrivelse af
Skagens Fyrvippe. Han var dengang paa Opmaaling ved Skagen og
skriver blandt andet herom:
»Først maalt den gamle Fyre-Humpelen, der hun nu stander: fra
Fyren tværs ned i S.O. til Stranden er 30 Fv.; Bakken eller Hum-
pelens Højde efter Vandet og Vaterpasset 13V2 Al. 2 Tom. høj; Fyre-
Stubben 6% Al. høj og Jærn-Gaffelen 1% Al. høj, og Vippen lang for
hen til Fyrspanden 9 Al., og tilbage til Klumpen og Tallien 11% Al.,
er 20V2 Al. lang. Stubben er af Eg, 4 kantig, tyk i hver Kant 21/2 Kvar-
ter, staar paa en enkelt Krysfod af 2 Stkr. 9 Al. lange Egetræer med
doble Stivere, 8 Stykker.«
Jens Sørensen foreslog ved samme Lejlighed Kongen at flytte Fyret
fra Skagens By til en Klit paa Grenen, hvor den vilde være den søfa-
rende Mand til bedre Nytte ved Omsejlingen af Skagens Rev. Samtidig
gjorde Jens Sørensen opmærksom paa, at Niddingen Fyr nu brændte
i Fyrkurve, der var stillet umiddelbart paa Jorden, og anbefalede Op-
førelsen af to nye Fyrvipper.
Vedføjede Tegning af Anholt Vippefyr stammer fra et Kort fra
1708, af hvis Titel det fremgaar, at den ny »Fyer Bagge og Waanehus«
er opført samme Aar.
Foruden de her omtalte Fyr har der ogsaa været Fyr paa Læsø i
Midten af det 17. Aarhundrede, hvilket fremgaar af Øresunds-Told-
regnskab for 1652. Fyret var et »Lygtefyr« og bestod af en med Glas-
ruder forsynet Lanterne, i hvilken der brændte Talglys. Lanternen
var til at hejse op paa en Pæl. Det omtales ikke senere, og man er sik-