V FYRVÆSENET 56i
G**~ O^0>>.0^0^ C^C^CXJ^ckOm^CXO^^CkOkCX, o^gs.
kert snart kommen til det Resultat, at et saadant Fyr ikke var til Nytte
for Sejladsen, der gik langt uden om Landet af Hensyn til de herfra
udskydende Grunde.
Det ses tydeligt af ovenstaaende, at »Vippefyrene« ikke var nogen
solid Konstruktion, og dog holdt de sig ved Skagen til 1745 °g ved
Anholt til 1788 — de eneste af oven nævnte Fyr, der endnu var danske__
da de blev afløste af murede Taarne. Kulfyret anbragtes først i fri
Luft oven paa Taarnene, men senere i lukkede Lanterner med Glas-
ruder. Ved Ventilsystemer sørgedes der for Tilførsel af frisk Luft
og Afgang for Forbrændingsprodukterne; Kullene hejstes op, og
Asken fjernedes ved mekaniske Midler. Fyr af denne Slags fandtes
ved Skagen, Anholt, Nakkehovederne og Fakkebjærg. Det var gode
Fyr efter Datidens Fordringer, men de var overordentlig kostbare i
Drift. Et Fyr brugte indtil 2000 Tdr. Kul om Aaret, og Transporten
til fjerntliggende Stationer som Skagen og Anholt var meget besværlig.
Dertil var Opholdet i Lanternerummet under Fyring og Pasning næsten
uudholdeligt.
Ved Indgangen til det 19. Aarhundrede sorterede under Fyrvæ-
senet kun Fyrene ved Skagen og Anholt; vel var der 1772 tændt et
Kulfyr ved Nakkehoved og et »Lygtefyr« i et af Kronborgs Taarne;
men de brændte kun nogle Maaneder, hvorefter de blev slukket, da de
søfarende nægtede at betale de i den Anledning forhøjede Fyrafgifter.
Ved enkelte Havne og Overfartssteder ved Bælterne havde Post-
væsenet oprettet og vedligeholdt mindre Lygtefyr til Brug ved Poster-
nes Overførelse lige fra Begyndelsen af det 18. Aarhundrede. Aar
1800 brændte af disse Fyr Baagø og Assens i Lille Bælt; Korsør, Hal-
skov, Knudshoved og Albuen i Store Bælt.
I Norge havde Fyrvæsenet udviklet sig paa samme Maade som i
Danmark, og kun enkelte fremstaaende Næs ud til det aabne Hav
eller i Fjordene var belyst. Ved Krigens Udbrud 1807, der førte til
Norges Adskillelse fra Danmark, fandtes følgende Fyr paa de norske
Kyster:
Færder ved Indsejlingen til Christianiafjord. Det var et Kulfyr
paa et muret Taarn, oprettet 1696, og bestod indtil 1798 kun af en
»Fyrpande« stillet umiddelbart paa Klippen.
Danmarks Søfart og Søhandel II.
36