Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

562 C. BL02^ Lindesnæs paa Norges Sydvestpynt var ligeledes et Kulfyr paa et muret Taarn oprettet 1654 som Kulfyr med Fyrpanden staaende paa Klippen, 1725 indrettedes det som Vippefyr, og Taarnet blev opført 1799. Som Bifyr hertil maa betragtes »Fyrpanden« paa den nærlig- gende Markø, der oprettedes samtidig med Lindesnæs (se S. 557). Hviddingsøe »Vippefyr«, oprettet 1700; Højevarde »Lygtefyr« samt Skudesnæs »Lampefyr« oprettet 1799. Paa Kysten længere mod Nord brændte Rundø Kulfyr, oprettet 1767, med Kulpanden stillet umid- delbart paa Klippen, samt Valderhoug »Lygtefyr«. I Trondhjems- fjorden brændte Munkholm »Lampefyr« og Agnæs »Lygtefyr«, oprettet henholdsvis 1798 og 1804. Fyrvæsenet i Udlandet stod, hvad Belysningsmidlerne angaar, paa nærlig samme Standpunkt som herhjemme; dog var Kulfyrene paa Grund af deres Kostbarhed ikke meget anvendte. I Middelhavs- landene anvendtes mest Olie, der brændte i store flade Lamper med Væger, der kunde være indtil 12 Tommer tykke. Disse Fyr krævede en stadig omhyggelig Pasning for at undgaa Tilsodning af Lanterne- ruderne. Ogsaa Lys anvendtes i stor Udstrækning, saaledes i det vig- tige Eddistone Fyr i Kanalen lige til 1834. I Fyrbygninger var man derimod langt forud for os; medens vi endnu anvendte det primitive Vippefyr, rejstes der i Udlandet en Mængde monumentale, høje Fyr- taarne saa vel paa Land som paa Klipper i Søen. Af de sidstnævnte maa nævnes »Eddistone« i Kanalen bygget 1755 5$ af Smeaton. Han fandt paa ved Hjælp af svalehaleformede Tildannelser i Klippen og Bygningsstenene at faa saa. god en Forbindelse mellem Klippen og Taarnet, at den kunde modstaa det enorme Tryk af Bølgerne, naar de brødes mod Taarnets Fod, hvilket tidligere ikke var lykkedes. Vi gaar nu ind i Teknikkens Tidsalder, i hvilken Fyrvæsenet her som overalt er i stadig stigende Udvikling. Det var Frankrig, der gik i Spidsen, godt suppleret af England og senere af Amerika, medens de smaa Stater ikke straks kunde komme med. I Danmark var vi stadig en Del tilbagej vi var jo et lille og paa den Tid fattigt Land, saa vi maatte lade de Store om Eksperimenterne og først gaa til Anvendelse, naar det andetsteds var fundet godt. Som vi ovenfor har set, bestod Fyrbelysningen fra de ældste Tider