566 C. BLOCH V
Petroleum i Timen og havde en i Forhold til Linsefyrene med samme
Olieforbrug meget ringe Lysstyrke. Det blev ikke desto mindre først
nedlagt 1905.
Til mindre Fyr anvendtes meget et af Franskmanden Bordier-
Marzet konstrueret parabolsk Spejl, Sideralspejlet kaldet. Det kan
tænkes fremkommet ved, at en Parabel har drejet sig om en lodret
Akse gennem Brændpunktet, hvorefter det midterste Parti er bort-
skaaret for at give Plads for Lampen, der anbringes i Brændpunktet.
Der opnaas herved at faa et Fyr, der lyser Horisonten rundt ved An-
vendelse af en enkelt Lampe og Spejl. Da Spejlets Konstruktion ikke
tillader Anvendelse af store Lamper, fandt Spejlet kun Anvendelse
i mindre Fyr.
Spejlfyrenes Periode i det danske Fyrvæsen strækker sig fra 1805
til 1854, da Linsefyrene vandt Overhaand.
Den første Linse til Fyrbelysning konstrueredes af Franskmanden
Fresnel 1819. Han anvendte en plankonveks Linse af særlig Form.
En almindelig Linse vilde være for tung og af altfor stor Glastykkelse;
han fandt da paa at anvende den trappeformede Linse, hvoraf kun
den midterste Del er en plankonveks Linse, medens den øvrige Del
af Linsen bestaar af koncentriske plankonvekse Linseringe med samme
Brændpunkt som Midterlinsen og med den plane Del liggende i samme
Plan som Midterlinsens Plan. Denne Linseform kaldes efter Opfin-
deren den fresnelske Linse. Linseapparaterne har den Fordel frem for
Spejlapparaterne, at de absorberer mindre af Lyset end Spejlappara-
terne gør, og at man kan nøjes med en enkelt Lysgiver, der til Gen-
gæld kan gøres saa kraftig som ønskeligt; og endelig tillader Linse-
konstruktionen at opfange saa godt som alle fra Lysgiveren udgaaende
Straaler og sende dem ud i den ønskede Retning.
Der haves to Hovedformer for Fyrlinser. Den ene kan tænkes
fremkommen ved, at det fresnelske Linsetværsnit har drejet sig om
en vandret Akse gennem dets Brændpunkt. Herved dannes et Linse-
fag med den Egenskab, at Lysstraaler, der udgaar fra en Lysgiver i
Brændpunktet, bliver samlede til et Straalebundt, der har Linsefaget
til Grundflade. Da Lysgiveren breder sig noget ud over Brændpunktet,
bliver Straalebundtet ligesom ved Spejlene kegleformet, og Spred-