Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
566 C. BLOCH V Petroleum i Timen og havde en i Forhold til Linsefyrene med samme Olieforbrug meget ringe Lysstyrke. Det blev ikke desto mindre først nedlagt 1905. Til mindre Fyr anvendtes meget et af Franskmanden Bordier- Marzet konstrueret parabolsk Spejl, Sideralspejlet kaldet. Det kan tænkes fremkommet ved, at en Parabel har drejet sig om en lodret Akse gennem Brændpunktet, hvorefter det midterste Parti er bort- skaaret for at give Plads for Lampen, der anbringes i Brændpunktet. Der opnaas herved at faa et Fyr, der lyser Horisonten rundt ved An- vendelse af en enkelt Lampe og Spejl. Da Spejlets Konstruktion ikke tillader Anvendelse af store Lamper, fandt Spejlet kun Anvendelse i mindre Fyr. Spejlfyrenes Periode i det danske Fyrvæsen strækker sig fra 1805 til 1854, da Linsefyrene vandt Overhaand. Den første Linse til Fyrbelysning konstrueredes af Franskmanden Fresnel 1819. Han anvendte en plankonveks Linse af særlig Form. En almindelig Linse vilde være for tung og af altfor stor Glastykkelse; han fandt da paa at anvende den trappeformede Linse, hvoraf kun den midterste Del er en plankonveks Linse, medens den øvrige Del af Linsen bestaar af koncentriske plankonvekse Linseringe med samme Brændpunkt som Midterlinsen og med den plane Del liggende i samme Plan som Midterlinsens Plan. Denne Linseform kaldes efter Opfin- deren den fresnelske Linse. Linseapparaterne har den Fordel frem for Spejlapparaterne, at de absorberer mindre af Lyset end Spejlappara- terne gør, og at man kan nøjes med en enkelt Lysgiver, der til Gen- gæld kan gøres saa kraftig som ønskeligt; og endelig tillader Linse- konstruktionen at opfange saa godt som alle fra Lysgiveren udgaaende Straaler og sende dem ud i den ønskede Retning. Der haves to Hovedformer for Fyrlinser. Den ene kan tænkes fremkommen ved, at det fresnelske Linsetværsnit har drejet sig om en vandret Akse gennem dets Brændpunkt. Herved dannes et Linse- fag med den Egenskab, at Lysstraaler, der udgaar fra en Lysgiver i Brændpunktet, bliver samlede til et Straalebundt, der har Linsefaget til Grundflade. Da Lysgiveren breder sig noget ud over Brændpunktet, bliver Straalebundtet ligesom ved Spejlene kegleformet, og Spred-