v FYRVÆSENET 567
ningen er afhængig af Lysgiverens Størrelse og Linsens Brændvidde.
Denne Linse anvendes til Blinkfyr, idet Linsefagene opstilles paa et
Stativ uden om Lampen, og Stativet gives en omdrejende Bevægelse.
De fra Lampen udgaaende Straaler bliver derved samlede i lige saa
mange Lysbundter, som der er Linsefag, og en Iagttager modtager
et Lysindtryk, hver Gang et Straalebundt under Linsens omdrejende
Bevægelse passerer hans Øje. Denne Form er den ældste; den anden
194. Skitserede Fyrapparater.
Form, der ligeledes et konstrueret af Fresnel, da det viste sig ønskeligt
at beholde Fyr, der kunde lyse uden Afbrydelse hele Horisonten rundt,
kan tænkes fremkommen ved, at det fresnelske Linsetværsnit har drejet
sig om en lodret Akse gennem dets Brændpunkt i en Afstand lig Brænd-
vidden. Linsen bliver tromleformet, og Lysstraalerne brydes saaledes,
at de samles i det lodrette Plan, men spredes i det vandrette, i hvilket
Lyset overalt ses med samme Styrke.
Linsefagets og Linsetromlens Højde er begrænset, da Linsens
brydende Egenskaber aftager med Straalernes Indfaldsvinkel. For at
intet Lys skulde gaa til Spilde, anbragtes der over og under Linserne
Prismeringe, det bryder og tilbagekaster Lysstraalerne saaledes, at de
udgaar i samme Retning som Straalerne fra Linsen. Paa denne Maade
opnaaedes der den størst mulige Udnyttelse af Lyset, idet alle Straaler
bliver opfanget og nyttiggjort.