V
FYRVÆSENET
569
og dannede Grundlaget for Fyrbelysningen indtil Slutningen af for-
rige Aarhundrede, da der atter fremkom forskellige Opfindelser, der
kom til at præge Nutidens Fyrvæsen.
Hvor det fandtes nødvendigt, byggedes høje, solide Fyrtaarne af
Kampsten eller Mur, foroven afsluttet med en Glaslanterne, der rum-
mede Fyrapparatet. Mindre Fyr anbragtes i Tilbygninger til Beboelses-
husene eller paa Baakestilladser.
Fyrskibene er nu kommet med som Led i Fyrvæsenet. Som ovenfor
omtalt, var der allerede i Løwenørns Tid anbragt et Fyr paa Lods-
skibet ved det vestlige Indløb til Ejderkanalen. Det første egentlige
(til dette Brug byggede) danske Fyrskib blev udlagt ved den farlige
Grund Trindelen, Nordost for Læsø, Aar 1829.
Ogsaa Taagesignaler er nu indgaaet som et Led i Fyrvæsenet. Da
Taagesignalet og Fyret har samme Opgave, er deres Fællesskab givet,
og de fleste dertil egnede Fyrstationer er tillige Taagesignalstationer.
Anvendelsen af Taagesignaler til Vejledning for Navigationen stam-
mer fra England, hvor der 1811 i Bell-Rock Fyrtaarn opsattes en Klokke,
hvis Hamre blev drevet af et kraftigt Urværk. Ogsaa Gongon anvendtes
som Taagesignal, saaledes i de danske Fyrskibe til Slutningen af Fyr-
rerne i forrige Aarhundrede og paa Trekroner endog lige til 1879; end-
videre anvendtes Kanonskud. Brugen af kraftige Taagesignaler som
Fløjter, Trompeter, Sirener m. m. begyndte i Midten af forrige Aar-
hundrede. Af disse har særlig Sirenerne, drevet ved sammenpresset
Luft, faaet Anvendelse i det danske Fyrvæsen.
Anvendelse af Gas og Elektricitet til Belysning og Maskindrift;
Lystønder og Undervandstaagesignaler hører den nyere Tid til og vil
senere blive omtalt.
En væsentlig Faktor ved Fyrvæsenets Udvikling maa Administra-
tionen og de til dennes Raadighed staaende Pengemidler siges at være,
og en kortere Redegørelse heraf for det ældre danske Fyrvæsens Ved-
kommende vil derfor her være paa sin Plads.