Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

570 C. BLOCH V I Danmark har Fyrvæsenet alle Dage været en Statsinstitution. De fleste af vore Fyr var oprettede til Brug for den gennemgaaende Trafik og var saaledes en Foranstaltning, der kom hele Samfundet til gode, og henhørte derfor naturligt under Staten. I Begyndelsen sorterede Fyrene under Lensmændene, der skulde sørge for Fyrenes Pasning, Forsyning med Brændsel og Reparation. Det direkte Til- syn førtes som Regel af det stedlige Toldvæsen, men Tolderne havde næppe tilstrækkelig Myndighed overfor »Blusserne«, som Fyrpas- serne kaldtes, og Lensmændene var for langt borte til at kunne føre effektivt Tilsyn. Fyrene blev daarligt passede, hvorom Skippernes stadige Klager og Kongens idelige Paamindelser til Lensmændene om forsvarlig Pasning bar Vidne. Klagerne indgik til Tolderen i Hel- singør, der var Mellemleddet mellem Kronen og Skibsfarten, — det var nemlig som »Toldherre«, at Kongen skulde sørge for, at »Vejen var god og ryddelig, mærket med Søtønder og oplyst af Fyrbaal fra Skagen til Falsterbo«. Paa Kulien hørte Pasningen af Fyret under Kullegaarden, hvis Forpagter fik en bestemt Sum til Lønninger og Vedligeholdelse samt Talg til Lysestøbning. Flere af Fyrene paa den norske Kyst blev ligeledes passede af Privilegiehavere; her var det som Regel saaledes ordnet, at Privilegiehaverne havde Ret til at opkræve Fyrafgifter af de Skibe, der benyttede Fyrene, mod at afholde de med Fyrenes Opret- holdelse forbundne Udgifter. En saadan Ordning var i ældre Tider meget i Brug i Udlandet og har bidraget meget til Fyrvæsenets lang- somme Udvikling, da Privilegiehaverne ikke havde nogen Interesse af at ofre mere paa Fyrene end højst nødvendigt. Selv en Mand som Tyge Brahe, der som forlenet med Kullegaarden skulde sørge for Pasningen af Kulien Fyr, maatte gentagne Gange holdes til Vinden paa Grund af mangelfuld Pasning af Fyret. I en Skrivelse af 26. Marts 1585 truer Kongen ham endog med at overdrage Pasningen til andre »som vor Befaling og den søfarne Mands Lejlighed vil bedre betæn- ke«. I øvrigt var det ikke stort bedre, hvor Staten selv sørgede for Fy- rene; thi Finanserne var paa Grund af idelige Krige som Regel i en slet Forfatning, og dertil kom, at det af strategiske Grunde ansaas for ufor- nuftigt at have sine Farvande for godt oplyst. Aar 1631 overgik som nævnt ovenfor Tilsynet med Fyrene til en