Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
V FYRVÆSENET 571 »Fyringsforvalter«; der imidlertid ogsaa var økonomisk interesseret i, at Fyrudgifterne blev saa smaa som muligt, da han fik en bestemt Sum udbetalt af Helsingør Toldkasse til Udgifternes Bestridelse. Kronen sikrede sig dog mod daarlig Pasning ved Idømmelse af høje Bøder. I Peder Jensens Kontrakt af 1640 er der fastsat en Bøde af 200 Rdlr. for hver Nat, Fyrene ikke brænder ordentligt. Senere sorterede Fyr- væsenet som Regel under samme Del af Centraladministrationen som Toldvæsenet, altsaa først under Rentekammeret og derefter under General-Toldkammerkollegiet, til hvilket Overlodsen var tilforordnet som sagkyndig i Havne-, Fyr- og Vagervæsen. At det blev henlagt under Toldvæsenet var vel nærmest begrundet i, at det var som Toldherre Kongen skulde sørge for Fyrene, og at Fyrpengene indgik i Toldvæse- nets Kasser. Postvæsenet administrerede dog sine egne Fyr ved Færgestederne over Bælterne. Aar 1848 blev Fyr og Vagervæsenet henlagt under Marinemini- steriet, hvorunder det vedblivende sorterer. Fyrpenge har været afkrævet Skibsfarten fra de ældste Tider til Øresundstoldens Afløsning. De første Fyrs Oprettelse foranledigedes af de fremmede Skippere, men paa Betingelse af, at de betalte »Fyr- penge«. Kronen holdt strengt paa sine Rettigheder til Fyrpengene, og ønskede Søfarten — der dengang væsentlig var paa fremmedes Hænder, — Forbedringer paa Fyrvæsenets Otnraade, maatte de ledsage Ønskerne med Tilbud om at betale højere Fyrafgifter. Betaltes Fyrpengene ikke, reagerede Kronen straks ved at slukke Fyrene. Eksempler her- paa har vi under Christian IV. Sverige og Holland havde 1645 nødt Danmark til traktatmæssig at opgive Fyrpengene, men samtidig med at Kongen lader udstede Bekendtgørelse herom, beordrer og bekendt- gør han ogsaa Fyrenes Slukning. Adskillige Skibsforlis blev Følgen, og det varede da heller ikke længe, før Fyrpengene atter blev indført og Fyrene tændt. Saa sent som i 1772 har vi et lignende Tilfælde. Dette Aar blev Fyrafgifterne forhøjede i Anledning af Oprettelsen af et Blus- fyr ved Nakkehoved og et Lygtefyr paa Kronborg. Skibsfarten næg- tede imidlertid at betale, hvorefter Fyrene blev slukket og først tændt mange Aar efter.