V FYRVÆSENET 571
»Fyringsforvalter«; der imidlertid ogsaa var økonomisk interesseret i,
at Fyrudgifterne blev saa smaa som muligt, da han fik en bestemt Sum
udbetalt af Helsingør Toldkasse til Udgifternes Bestridelse. Kronen
sikrede sig dog mod daarlig Pasning ved Idømmelse af høje Bøder.
I Peder Jensens Kontrakt af 1640 er der fastsat en Bøde af 200 Rdlr.
for hver Nat, Fyrene ikke brænder ordentligt. Senere sorterede Fyr-
væsenet som Regel under samme Del af Centraladministrationen som
Toldvæsenet, altsaa først under Rentekammeret og derefter under
General-Toldkammerkollegiet, til hvilket Overlodsen var tilforordnet
som sagkyndig i Havne-, Fyr- og Vagervæsen. At det blev henlagt under
Toldvæsenet var vel nærmest begrundet i, at det var som Toldherre
Kongen skulde sørge for Fyrene, og at Fyrpengene indgik i Toldvæse-
nets Kasser.
Postvæsenet administrerede dog sine egne Fyr ved Færgestederne
over Bælterne.
Aar 1848 blev Fyr og Vagervæsenet henlagt under Marinemini-
steriet, hvorunder det vedblivende sorterer.
Fyrpenge har været afkrævet Skibsfarten fra de ældste Tider til
Øresundstoldens Afløsning. De første Fyrs Oprettelse foranledigedes
af de fremmede Skippere, men paa Betingelse af, at de betalte »Fyr-
penge«. Kronen holdt strengt paa sine Rettigheder til Fyrpengene, og
ønskede Søfarten — der dengang væsentlig var paa fremmedes Hænder,
— Forbedringer paa Fyrvæsenets Otnraade, maatte de ledsage Ønskerne
med Tilbud om at betale højere Fyrafgifter. Betaltes Fyrpengene
ikke, reagerede Kronen straks ved at slukke Fyrene. Eksempler her-
paa har vi under Christian IV. Sverige og Holland havde 1645 nødt
Danmark til traktatmæssig at opgive Fyrpengene, men samtidig med
at Kongen lader udstede Bekendtgørelse herom, beordrer og bekendt-
gør han ogsaa Fyrenes Slukning. Adskillige Skibsforlis blev Følgen,
og det varede da heller ikke længe, før Fyrpengene atter blev indført
og Fyrene tændt. Saa sent som i 1772 har vi et lignende Tilfælde. Dette
Aar blev Fyrafgifterne forhøjede i Anledning af Oprettelsen af et Blus-
fyr ved Nakkehoved og et Lygtefyr paa Kronborg. Skibsfarten næg-
tede imidlertid at betale, hvorefter Fyrene blev slukket og først tændt
mange Aar efter.