572
C. BLOCH
V
I Store Bælt havde Postvæsenet oprettet Fyr til Brug for Færge-
farten mellem Korsør og Nyborg, og for Brugen af disse opkrævedes
Fyrpenge fra 1819. Her som i Sundet blev der klaget over Fyrafgifterne,
og en Del af den private Færgefart henlagdes til Ruten Reersø—Kerte-
minde for at undgaa Ekstraudgifterne. Saa blev Fyrafgifterne hævet,
men til Gengæld blev Sprogø Fyr slukket og maatte kun tændes ved
Posternes Overførelse. Ønskede de rejsende Fyret tændt under Færge-
fart om Natten, maatte de selv sende Bud til Sprogø eller telegrafere
derover med den optiske Telegraf om at faa Fyret tændt og afholde
alle de dermed forbundne Udgifter. En Aarsag til, at Sprogø Fyr
kun maatte tændes lejlighedsvis, var ogsaa at forhindre, at Skibe be-
nyttede sig af Fyret til ved Nattetid at snige sig gennem Bæltet uden
om Vagtskibet og derved unddrage sig Betaling af Told og Fyrpenge.
Betalingen af Fyrpengene gik stadig forud for Skibenes Sikkerhed.
Det var som Regel ingen helt daarlig Forretning for Kronen; saaledes
var i 1803 Udgifterne til Statens Fyr 12,566 Rdlr., medens Fyrafgiften
beløb sig til 37,871 Rdlr.
Afgiftens Beregning var noget forskellig efter Tiderne, idet den
snart var en Skibs- og snart en Ladningsafgift.
Ved Øresundstoldens Ophævelse 1857 forpligtede Danmark sig til
vederlagsfrit at sørge for Afmærkning og Belysning af Gennem-
sejlingsfarvandene Kattegat, Sundet og Bælterne. Denne Forpligtelse
har Danmark taget alvorligt, hvad der formentlig vil fremgaa af den
følgende Beskrivelse af Danmarks Fyrvæsen i Nutiden.
Nutidens Fyrvæsen.
Fyrenes Inddeling og Benævnelse.
Som tidligere nævnt staar Fyrvæsenets Udvikling i nøje Forbin-
delse med Skibsfartens. Nutidens Krav til hurtig, økonomisk og
sikker Transport paa Søen fordrer store og hurtiggaaende Skibe, der