VAGERVÆSENET
609
207. En Lystønde tilses.
Farvande var Løbene mellem
I ikke vil stande til Rette, om Klage kommendes vorder«. I 1569 gik der
atter Ordre til Kapitlet gennem Lensmanden paa Aalborghus at ud-
lægge Tønden paa Trindelen med Lænke, Anker o. s. v. Da Søkort-
direktøren Jens Sørensen var paa Opmaaling i Kattegat 1697, har den
heller ikke været paa Plads, eftersom han forgæves eftersøgte Grunden.
Med Tønden paa Falsterbo-Rev gik det næppe stort bedre, den
er saaledes ikke angivet paa Jens Sørensens Kort fra 1709, medens
den findes paa tidligere hollandske Kort. I Lauritz Benedichts »Sø-
kartet offuer Øster oc Vester Søen«
1568 er Tønderne paa Skagens Rev
og Læsø-Trindel heller ikke omtalt,
skønt der gives en meget detailleret
Beskrivelse af Trindelen. Derimod
omtales Tønderne i Sundet, bl. a.
Tønderne paa Kastrup Knæ og Mid-
delgrunden.
Ligesom med Fyrene foregik Va-
gervæsenets Udvikling yderst langsomt
fra dets Anlæg til 1800-Aars Tallet.
Af Tønder i aabent Farvand blev der
kun udlagt en Tønde ved Tolken ved
Grønsunds Indløb 1798. Af de indre
Vesterhavsøerne og enkelte Steder i Limfjorden afmærket med Tønder
og Koste allerede paa Jens Sørensens Tid. I Beskrivelsen af Mile-
vognsrejsen Aar 1695 °g Kattegatsopmaalingen 1697 omtales Tønder i
Graadyb, Knudedyb, Ejderen m. fl. Steder samt Baaker ved Sønderho.
Tønderne var sorte paa den ene Side af Løbet og hvide paa den anden.
Lige til vore Dage har Baakerne, paa Sydsiden af Fanø over et, tjent
som Mærke for den yderste Tønde paa »Riber Gat«, den nuværende
Knudedybs Anduvningsvager. Ved Limfjordens Indløb ved Hals laa
en Tønde, og to Koste afmærkede Løbet fra Løgstør Bredning ind
til Løgstør, endvidere fandtes to Stangbaaker som Indsejlingsmærke
i Nyminde-Gab.
Det var ikke meget, der blev gjort for den søfarende Mands Sikker-
hed. Grundene hertil var mange og bl. a. ogsaa den, at Befolkningen
Danmarks Søfart og Søhandel II.
39