Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 790
UDK: 382
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
6io C. BLOCH N
ikke havde noget imod en lille Stranding, saa den saa med skæve Øjne
til de Foranstaltninger, der blev trufne for at hindre dem. Saa sent
som i 1802 skriver Løwenørn i et Brev til en Mand paa Læsø, som han
vil have til at passe nogle Vagere: »Mulig at Læsøerne i Almindelighed
ikke vil finde Behag i denne Foranstaltning saasom den sandsynligvis
vil være til Vejledning for de søfarende og mulig forebygge Strandinger.«
Som flydende Sømærker havde man hidtil anvendt Tønder. Naar
en saadan, som Tilfældet var i Kattegat og ved Falsterbo, skulde kunne
ses paa lang Afstand, maatte den være af ret anselige Dimensioner,
solidt bygget og godt forankret. Det har derfor været et stort Arbejde
at udlægge og inddrage saadanne Tønder med det dengang til Raadig-
hed staaende Fartøjsmateriel, hvilket vel nærmest har været Grunden
til, at Sømærkerne ikke altid var paa Plads.
I 1802 hjembragte det danske Kadetskib nogle russiske Sømærker.
De bestod væsentlig af en lang Stage, om hvilken der var anbragt en
Flyder for at give Stagen tilstrækkelig Opdrift. Ved at fastgøre en
Kædefortøjning i Stagens nedre Ende, bragtes den til at staa lodret i
Vandet. Et saadant Sømærke var let at haandtere og saas paa Grund
af den høje Stage i lang Afstand. Kommandør Løwenørn fik Vagerne
til Undersøgelse, og med nogle af ham foreslaaede Forbedringer blev
de antaget som Norm for vore Sømærker. Der blev anskaffet det nød-
vendige Materiel til Udlægning af 8 Vagere, nemlig 2 ved Trindelen,
4 ved Grundene Øst for Læsø, 1 ved Anholt Knob og 1 ved Dragør
Sandrev. Stagen til disse Vagere havde en Højde af indtil 20 Fod over
Vandet. Vagervæsenet blev indlagt under Søkortarkivet, hvis Chef
Løwenørn var, og fik en særlig Konto paa Arkivets Regnskab. Vagerne
blev alle udlagt Sommeren 1805, men blev atter inddraget ved Krigens
Begyndelse 1807 °g først atter udlagte 1815 efter at være undergaaet
forskellige Forbedringer. I Begyndelsen viste det sig vanskeligt at holde
Vagerne paa Plads; i Vinteren 1815—16 drev saaledes Vagerne ved Læsø
væk 16 Gange og ved Anholt Knob 6 Gange. Ved at gøre Flyderen
hul og ved at forbedre Fortøjningsmaaderne overvandtes lidt efter
lidt Vanskelighederne, og i Hovedtrækkene har Nutidens Vagere samme
Konstruktion som de russiske fra 1802.
Udviklingen gaar herefter fremad med jævn Fart ved Udlægning