Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
V VAGERVÆSENET 613 Til Sidesystemet anbefaledes: Farver, ensfarvet rødt for Styrbords Side, ensfarvet sort eller flerfarvet for Bagbords Side og et stribet Mærke for Midtfarvandsgrunde. Form, Styrbordsside, Spidsbøjer og Bagbords Side med Tøndebøjer eller Spirbøjer. Topbetegnelse, en Spidsform (Kegle) paa Styrbords Side og en Cylinder paa Bagbords Side. Endvidere foresloges, at Afmærkning for Vrag skal være malet grøn. Som det ses, er der stor Forskel paa de to Afmærkningssystemer, og naar det overlades Nationerne frit at vælge, hvilket de vil anvende, kan tæt til hinanden grænsende Farvande blive afmærket paa højst forskellig Maade, hvorved den tilsigtede Virkning med Indførelsen af et internationalt System umuliggøres, og selv inden for Systemerne har Nationerne ikke fulgt Konferencens Anvisninger. Vore tilgræn- sende Farvande illustrerer dette tydeligt. I Sverige anvendes et Kom- passystem til Afmærkning af landløse Grunde, hvor Farven angiver Mærkernes Beliggenhed, medens man i Tyskland anvender et Kom- passystem, hvor alle Mærker er hvide, men hvor Topbetegnelsen an- giver Mærkets Plads. I Sverige anvendes Kompassystemet ogsaa i Sejlløbene, saaledes at Nord- og Østsiden afmærkes med een Farve, Syd- og Vestsiden med en anden; medens man i Tyskland bruger Sidesystemet i Sejlløbene. I Danmark anvendes Sidesystemet derimod over alt. Sidesystemet indførtes i Danmark ved en Revision 1896, og da dette endnu følges, skal jeg omtale det noget nærmere. Afmærkningen er noget forskellig i Hovedfarvandene, hvor Mær- kerne skal ses langt, og i Smaafarvandene, hvorved der forstaas de indelukkede og snævre Vande, hvor Afmærkningen skal staa tæt og derfor ikke behøver at være synlig paa lang Afstand. I Hovedfarvan- dene er Styrbords Side af Farvandet afmærket med spidse røde Sø- mærker, der som Regel er forsynet med en rød Stage med 1, 2 eller 3 opadvendte Koste af Ris; Bagbords Side med stumpe, hvide Sø- mærker, der som Regel er forsynet med en hvid Stage med i> 2 eller 3 nedadvendte Koste. Paa Grunde af lille Udstrækning, der kan be- sejles paa alle Sider, og paa Steder, hvor et Farvand deler sig i to Dele, anvendes spidse rød- og hvidstribede Sømærker, der som Regel er