Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
626 HJORTH OG NIELSEN V ningen i Øresund af 15. August 1873. Lige Berettigelse til Lodsning tilkommer herefter bægge Staters Lodser, hvor Kysten paa den ene Side er dansk, paa den anden svensk; derimod ikke, hvor bægge Kyster tilhører samme Land; Drogden er derfor udelukkende dansk Farvand, medens danske og svenske Lodser er ligeberettigede til at lodse gennem Flinterenden. Den Udvikling, som Skibsfarten i den sidste Halvdel af Aarhun- dredet undergik, særlig ved den tiltagende Dampskibsfart, samt for- skellige andre Forhold, bl. a. mange Lodseriers økonomisk ugunstige Stilling, medførte imidlertid, at der efterhaanden føltes Trang til en Revision af den gældende Ordning. I September 1872 nedsattes en Lodskommission, og efter flere Aars Forhandlinger resulterede dens Arbejde i »Lov om Lodsvæsenet af 13. Juni 1879«, samt »Lov om Lønninger m. v. ved Lodsvæsenet«, bægge gældende fra 1. Juli s. A. Ved førstnævnte Lov afskaffedes den af Lodserne indtil da op- krævede Prikke- og anden Skibsafgift, der havde hvilet paa Skibsfarten som Godtgørelse for den af Lodserne udsatte Afmærkning i de indre Farvande. Loven ophævede derhos som Hovedregel Lodstvang, og Staten overtog saavel for denne som for Prikkeafgiften de herhen- hørende Erstatninger. Yderligere gav den betydelig forøget økonomisk Støtte fra Statens Side til Lodser, samt forbedrede disses Pensioneringsforhold, bl. a. ved Oprettelsen af den »fælles Lodspensionskasse«. Til Lodser ved de Lodserier, hvor Delingen af Lodsfortjenesten, efter den nye Lovs Bestemmelser, skete i lige Parter, tilsikrede Staten de ældre Lodser et Alderstillæg, som Vedkommende erholdt efter Tur (som Regel efter nogle og tyve Aars Tjeneste) og beholdt til sin Død (altsaa ogsaa som pensioneret). Ved de øvrige Lodserier, hvor Delingen af Lodsfortjenesten skete i ulige Parter, oppebar de ældste Lodser iy2 Part, og denne beholdt de til deres Død, og først da kunde den næste tjenstgørende Lods faa »Halvandenpart«. Men Søfartsforholdenes Udvikling i den nyere Tid var ikke Lodse- rierne gunstig, idet bl. a. Farvandenes ypperlige Afmærkning og Belys-