Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

58 JOHANNES HOECK I ved Dampskibet »Hamlet« en regelmæssig Rute mellem København og Helsingør, efter at der i sidstnævnte By til dette Formaal var dan- net et Interessentskab. Aktiekapitalen var oprindelig 40,000 Rdlr., men udvidedes til 100,000 i 1846, da Dampskibet »Ophelia« blev be- stilt i London til Farten Helsingborg—Helsingør—København—Mal- mø, der aabnedes 8. August 1847 — samme Aar som Sjælland fik sin første Stump Jærnbane København—Roskilde. I Aarene 1845—4^ var ^er imidlertid gjort Forsøg med en Klam- penborg-Fart. Badeanstalten var bleven aabnet i 1845, °g i Maj s. A. indbød Jacob H. Lundt til Aktietegning til Anskaffelsen af to smaa Dampbaade, der kunde bringe Københavnerne derud. I Newcastle blev der købt to smaa klinkbyggede Dampskibe, der tidligere havde været brugte til Bugsering. Der blev indrettet Kahytter i dem, de fik en straalende lyseblaa Farve og døbtes »William« og »Emma«. I Juli 1845 blev de sat i daglig Fart to å tre Gange hver mellem Køben- havn og Klampenborg. Om Dagen lagde de til ved Kvæsthusgade, om Aftenen uden for Toldbodbommen, som paa den Tid altid var lukket, ved Trappen paa Nyholmssiden. Ved Klampenborg gik der kun en Pindebro ud, omtrent hvor Dampskibsbroen nu begynder. Da Baa- dene kun stak 2 å 3 Fod, kunde de i Reglen flyde ind til denne Pinde- bro. Baadenes Drift var dog lidet indbringende, selv om de til Tider var saa overfyldte, at de mandlige Passagerer maatte sidde overskrævs paa Lønningen med det ene Ben hængende udenfor. Men Sommer- maanedernes Fortjeneste var ikke tilstrækkelig til at dække Udgif- terne, saaledes at Aktieselskabet allerede i 1846 maatte opløses, medens Baadene solgtes til Bugsering; det helsingørske Selskab kom atter i Besiddelse af Sundfarten, og da der endnu ikke var lagt nogen Jærn- bane gennem Nordsjælland, var Trafikken langs Kysten overordentlig livlig. Rigtignok var der i Aarene 1847—50 gjort enkelte Forsøg paa at sætte andre Skibe ind paa København—Malmø Ruten. Saaledes optræder et Malmø-Rederi med Skibet »Freja«, der dog sejlede under dansk Flag. I 1849 afløstes den af »Øresund«, som gik under svensk Flag. I September 1850 blev imidlertid dette Skib først lejet, senere købt af den danske Regering til Troppe-Transport under Krigen. I 1856 begyndte et Rederi i Helsingborg en Fart fra denne By langs