SØRET, SØFORSIKRING OG SØFARTS-
ORGANISATIONER
Søret.
At et Folk driver Søfart og Søhandel er ikke ensbetydende med, at
l det har særegne søretlige Regler. Søfart kan nemlig drives under
mange forskellige Former, og det beror paa, under hvilken Form Sø-
farten og Søhandelen foregaar, om der er Trang til de særegne
Regler, som almindeligvis sammenfattes under Navnet »Søret«.
Det simpleste Tilfælde, der overhovedet lader sig tænke, er det
at den samme Mand ejer baade Skib og Ladning og har Besætningen
i sin Tjeneste. I dette Tilfælde er alle Interesser forenede paa een
og samme Haand, og Formuerettens (Tings- og Obligationsrettens)
almindelige Regler vil i Almindelighed slaa til ved alle forekommende
Spørgsmaals Afgørelse. Men det kan ogsaa tænkes, at de tre Interesser,
der er repræsenterede ved Handelssøfart, er skilte, nemlig: den økono-
miske Interesse i selve Transportvirksomheden, Rederens Interesse,
den økonomiske Interesse ved Handelsforetagendet, for hvilket Skibs-
farten er Tjener, hvilket ret beset vil sige: Interessen i Ladningens
Fremkomst og den Forskel i Prisen, der finder Sted mellem Indlad-
nings- og Losningshavnen, og endelig Besætningens Interesse. Den
her antydede »Arbejdets Deling« kan i øvrigt ogsaa være gennemført
paa anden Maade, hvorom det følgende vil give fornøden Oplysning.
Ser vi nu mere almindeligt paa Søfartens Historie, er det bekendt,
at Romerne efter Karthagos Fald drev Søfart i betydeligt Omfang og
gjorde det med Tryghed, idet man efter Pompejus* Kampe med de
ciliciske og isauriske Sørøvere intet hører om, at Havet foruroligedes