Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

684 WAD ST ED VI føre Tab og Beskadigelse. Dette Forhold ophørte imidlertid efter- haanden paa Grund af to Momenter. For det første indførtes Sø- forsikring i det 14—15. Aarhundrede, for det andet fik man i Konnos- sementet et Middel, hvorved man med Strenghed kunde fastholde Skippers og Reders Forpligtelse til rigtig Aflevering af det modtagne Gods paa Bestemmelsesstedet, hvilket medførte, at Godset med fuld Tryghed kunde betroes Rederen. Og ligesom Forholdet mellem Ski- bets Ejer og Ladningens derved kommer ind under særegne Regler, saaledes har den nyere Udvikling ogsaa paavirket Besætningens Rets- stilling, idet denne har forandret sig fra Stillingen som Medinteresseret til en retlig fuldtud selvstændig Stilling. Udviklingen har i saa Henseende været: i° Andelsret i det samlede Udbytte ved Varernes Afhændelse paa Bestemmelsesstedet, 2° Hyre- kravets Afhængighed af Rejsens heldige Udførelse og en vis Ret til Føring, o: Ret til at medføre en vis Mængde Gods til Salg for egen Regning, og 30 Hyren fortjenes i Forhold til det ydede Arbejde, altsaa en almindelig Arbejdskontrakt. I Forbindelse hermed daler Mandskabets Indflydelse i Skibsraadet efterhaanden indtil fuldstændig Underkastelse under Skipperens Ene-Bestemmelsesret. Som ovenfor berørt, vil Tilstedeværelsen af Søfart hos et Folk ikke straks og med Nødvendighed medføre Behov for særegne søret- lige Regler. For blot at nævne et Par Eksempler, vil Forholdet mellem Skipper og Matroser kunne reguleres efter de almindelige Regler om Over- og Underordnelsesforhold (Tyende); Overdragelse og Pant- sætning af Skib vil selv paa mere udviklede Stadier, hvor Skøde- og Pantebogs-Systemet (Protokollationssystemet) er indført, kunne ord- nes analogt med Overdragelse af fast Ejendom (Skibsregistre); For- holdet mellem Partsredere følger Reglerne om Interessentskab. Men det vil dog let ses, at de i den »almindelige« borgerlige Ret indeholdte Regler ikke altid slaar til i Søfartsforhold. Der kommer noget andet til, de saakaldte Søfartsmotiver. Blandt disse fremhæves (se f. Eks. V. Bentzons Søret) først den ejendommelige Søfare, o: de utallige mere eller mindre uforudseelige Momenter, der fra Naturens eller Menne- skenes Side truer med at forhindre Sejladsens lykkelige Udfald, f. Eks. Embargo eller Blokade og deraf følgende Beslaglæggelse af Skibene