Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 790
UDK: 382
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
686
WADSTED
VI
Den nordiske Sørets Udvikling og dens Kilder.
Det er paa andet Sted i dette Værk vist, hvorledes vore ældste For-
fædre drev en vidtstrakt Søhandel, væsentlig paa Nord- og Østersøen.
Nogen skreven Søret affødte denne Handel ikke. Enten ejede Vare-
ejeren tillige Skibet, eller der bestod et Interessentskabsforhold mellem
flere. Senere var det Skik, at Skibsejeren lejede sit Skib ud til Køb-
manden eller Købmændene, først senere indførtes egentlig Befragt-
ning. De mangfoldige Retsforhold, som senere Tider har indført:
Bodmeri, Søforsikring o. s. v. var ikke kendt i de ældre Tider, og da
Handelen i Almindelighed var Tuskhandel, eller Betaling fandt Sted
med det samme, vilde opkommende Stridigheder i Regelen kunne af-
gøres med det samme, hvor Skibet befandt sig. At det heller ikke
fremmede Udviklingen af en Søret, at Købmanden i gamle Dage altid
havde sit Skib bevæbnet, ikke blot for at kunne forsvare sig mod Sø-
røvere o. a., men ogsaa for, hvis dette syntes at tilbyde ham større For-
dele, at optræde som Viking, behøver kun at bemærkes. Det er af disse
Grunde kun et meget sparsomt Lovmateriale, vi finder i vor egen Lov-
givning fra Middelalderen, og det første af dette daterer sig endda
først fra det 13. Aarhundrede. Det kan imidlertid umuligt have været
andet end, at der ad sædvanemæssig Vej har dannet sig en Række af
Sædvaner og Vedtægter, som paa Grund af Søfartens internationale
Karakter og de mange internationale Berøringer, hvortil den gav An-
ledning, alle følte sig forpligtede til at adlyde. Vi finder saaledes
allerede i det 8. Aarhundrede et fuldstændigt System af søretlige Sæt-
ninger, som havde uddannet sig i Middelhavslandene — ganske uaf-
hængigt af Romerretten, — særlig i de fire store Søhandelsstæder Amalfi,
Pisa, Genova og Venezia, og som efterhaanden faktisk var bievne god-
kendte gennem Praksis: Søretternes (Konsulernes) Domme og Ken-
delser . Og senere hen i Slutningen af det 14. Aarhundrede træffer vi
i Barcelona den berømte consolato del mare, en Samling Søretsregler,
der hviler paa en Samling »costums de la mar«, der sikkert allerede
eksisterede i det 13. Aarhundrede, og som blev betydelig forøget af
Forfatteren til »consolato del mare«, vistnok en Retsskriver ved Sø-
retten i Barcelona. Samlingen har stor Betydning, fordi den ikke blot