Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

688 WADS TED VI o^_ o>^ ^gk.cxz^cx.cx.cx. Cx.CX-CkP^o>. Lov 8—5, Eriks sj. Lov III, 58 og 60 og jyske Lov III—61) alle hand- lende om Vrag, hvorom der blev givet visse Bestemmelser sigtende til at beskytte rette Ejer, idet de dog først antoges kun at gælde danske Ejere, senere Ejere fra ethvert af de tre nordiske Lande. Disse Regler optoges i flere af de talrige Stadsretter, saaledes Sles- vigs Stadsret Art. 55. Flensborgs Stadsret (latinsk Tekst), Art. 16, Københavns Stadsret 1294 Art. 104, 1443 V. Art. 35, Skagens Stads- ret Art. 51 og fl., der indeholder lignende Regler som Provinsiallovene og bl. a. viser, at der paa dette Omraade allerede forud bestod Sæd- vaner, der respekteredes som gældende Ret, jvf. f. Eks. Københavns Stadsret 1294 Art. 104 »recipiens mercedem laboris ab eo secundum consuetudinem actenus approbatam (»idet han skal modtage af ham Løn- nen for sit Arbejde i Overensstemmelse med hidtil godkendt Sædvane«). Foruden disse Regler om Vrag findes der i Stadsret- terne kun spredte Bestemmelser om søretlige Forhold, hvoraf eksem- pelvis nævnes: Roskilde Stadsret Art. 19—20 om den Afgift, der skulde svares af tilrejsende Købmænd, der vilde sælge deres Varer i Byen, Flensborg Stadsret Art. 86, 87, 89, 93 om Desertion, Tyveri fra Skib o. s. v., Aabenraa Skraa Art. 4 jvf. 8, 12, 14, 26, 27, 28 om Indskrænk- ninger i Skipperens og Besætningens Ret til at købe af Byens Borgere, om Afgifter til Byen, om Iagttagelse af Helligdagslovgivningen og om den særlige Skippereed (□: en Modifikation af den ellers brugelige Tylvtereed). Som det vil ses, var det væsentlig offentligretlige Forhold, hvor- med disse fragmentariske Regler beskæftigede sig. Om private Sørets- regler var der slet ikke Tale; alt hvilede dels paa lokale Vedtægter, dels paa de oven omtalte Samlinger og Receptioner, særlig den Visby'ske Søret, der dels derfor og dels fordi den henføres til Øen Gulland og Byen Visby paa en Tid, da denne 0 og denne By var under Danmarks Herredømme, bør medtages blandt den danske Sørets Kilder. Medens der indtil 1561 kun udstedtes enkelte kongelige Forord- ninger om søretlige Forhold, fik Danmark i det nævnte Aar sin første kodificerede Søret, udstedt den 9. Maj af Kong Frederik IL Denne Lov hviler væsentlig paa den visbyske Søret, paa den hollandske og hanseatiske Ret og paa gamle danske Retssædvaner og Retspraksis.