Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
VI SØRET 689 Men den indeholder væsentlige nye Bestemmelser, navnlig giver den nye og ordnede Regler for Bevisførelsen i Søsager (Søforklaringer). Dette fortræffelige og velskrevne Arbejde vedblev at staa i Kraft, ind- til Kong Christian V gav sin Danske Lov (1683), hvis 4de Bog udtryk- kelig handler om Søretten. De fire første Kapitler af nævnte 4de Bog er i alt væsentligt en Gentagelse af Frederik IPs Søret, medens en Række af Artiklerne skriver sig andetsteds fra, navnlig fra den sven- ske Sølov af 1667 (□: næsten hele 5. Kapitel, 6. og 7. Kapitel og enkelte Artikler i 1. og 2. Kapitel). Danske Lovs 4de Bog, hvis Enkeltheder nærmere skal berøres i det følgende, var Hovedgrundlaget for dansk Søret, indtil vi i Slut- ningen af forrige Aarhundrede fik den nugældende Lov af 1. April 1892. Der blev dog givet adskil- lige Love og Forordninger, som dels forandrede, dels supplerede Lo- vens 4de Bog. Som saadanne kan nævnes: Forordningen 28. Decem- ber 1792 om Besætningens Fortrins- 224. Gallionsfigur. Fra Handels- og Søfartsmuseet paa Kronborg. ret for dens Krav paa Rederen, Forordningen 28. December 1836 om Strandinger, Lov 23. Februar 1866 om Disciplin i Handelsskibe og de to Love 13. Marts 1867 om Skibes Maaling og Registrering. Endelig maa her nævnes Søassurance-Konventionen af 2. April 1850, som vel ikke var nogen Lov, men som indeholdt saa mange gode og praktiske Bestemmelser, at den i Praksis blev anset nærmest som en deklaratorisk Lov, □: en Lov, som kunde fraviges af Parterne, men som paa den anden Side skulde lægges til Grund ved Prøvelsen af det paa- gældende Retsforhold, saafremt intet var vedtaget i Strid med dens Bestemmelser. Men trods disse nyere Lovgivningsarbejder var som bemærket Christian V's Danske Lov endnu stadig Hovedbestemmelsen i dansk Søret, og det behøver ikke nogen nærmere Forklaring, at denne over to Hundrede Aar gamle Lov paa mange Punkter ikke kunde anses for Danmarks Søfart og Søhandel II. 44