VI
SØRET
689
Men den indeholder væsentlige nye Bestemmelser, navnlig giver den
nye og ordnede Regler for Bevisførelsen i Søsager (Søforklaringer).
Dette fortræffelige og velskrevne Arbejde vedblev at staa i Kraft, ind-
til Kong Christian V gav sin Danske Lov (1683), hvis 4de Bog udtryk-
kelig handler om Søretten. De fire første Kapitler af nævnte 4de Bog
er i alt væsentligt en Gentagelse af Frederik IPs Søret, medens en
Række af Artiklerne skriver sig andetsteds fra, navnlig fra den sven-
ske Sølov af 1667 (□: næsten hele 5. Kapitel, 6. og 7. Kapitel og
enkelte Artikler i 1. og 2. Kapitel).
Danske Lovs 4de Bog, hvis
Enkeltheder nærmere skal berøres
i det følgende, var Hovedgrundlaget
for dansk Søret, indtil vi i Slut-
ningen af forrige Aarhundrede fik
den nugældende Lov af 1. April
1892. Der blev dog givet adskil-
lige Love og Forordninger, som dels
forandrede, dels supplerede Lo-
vens 4de Bog. Som saadanne kan
nævnes: Forordningen 28. Decem-
ber 1792 om Besætningens Fortrins-
224. Gallionsfigur. Fra Handels- og
Søfartsmuseet paa Kronborg.
ret for dens Krav paa Rederen, Forordningen 28. December 1836
om Strandinger, Lov 23. Februar 1866 om Disciplin i Handelsskibe
og de to Love 13. Marts 1867 om Skibes Maaling og Registrering.
Endelig maa her nævnes Søassurance-Konventionen af 2. April 1850,
som vel ikke var nogen Lov, men som indeholdt saa mange gode og
praktiske Bestemmelser, at den i Praksis blev anset nærmest som en
deklaratorisk Lov, □: en Lov, som kunde fraviges af Parterne, men som
paa den anden Side skulde lægges til Grund ved Prøvelsen af det paa-
gældende Retsforhold, saafremt intet var vedtaget i Strid med dens
Bestemmelser.
Men trods disse nyere Lovgivningsarbejder var som bemærket
Christian V's Danske Lov endnu stadig Hovedbestemmelsen i dansk
Søret, og det behøver ikke nogen nærmere Forklaring, at denne over
to Hundrede Aar gamle Lov paa mange Punkter ikke kunde anses for
Danmarks Søfart og Søhandel II.
44