Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

690 WAD ST ED VI fyldestgørende eller tidssvarende efter den Udvikling, for hvilken Han- delsrøret og Samfærdselen mellem de forskellige Nationer i Tidernes Løb naturlig havde været Genstand. Rundt om i Europa var Søfartsfor- holdene bievne ordnede ved udførlige Love; Norge, Tyskland, Sverige og Finland havde faaet særlige Sølove i Aarene i860, 1861, 1864 og 1873, og ligesom der trængtes til forandrede, supplerende og nær- mere Bestemmelser paa mange Punkter i den danske Søret, saaledes var der næppe mange Lovgivnings-Omraader, hvor Ønsket om en samlet og ordnet Fremstilling af de Retsregler, der skal være bestem- mende for Retsforholdet, er mere berettiget end paa Søfarts-Omraadet med dets mange Personer, der paa saa højst forskellig Maade træder i Forhold til hverandre. Det vat let forstaaeligt, at Ønsket om en tidssvarende og fuldstæn- dig Sølov fornemmelig maatte blive levende heri Landet, efter at Sø- retssager, dog kun i København, ved en Lov af 19. Februar 1861, var bleven henlagt til en Domstol (Sø- og Handelsretten), hvis Medlemmer, for saa vidt Retten fungerede som Søret, for største Delen ikke var Jurister, men søkyndige. Dette bidrog væsentlig til, at der i 1870 blev nedsat en Kommission med det Formaal at udarbejde Forslag til en ny Sø- (og Handelslovgivning. Kommissionen, hvis Hensigt det var først at tage fat paa Søloven, begyndte dog af flere Grunde først sit Arbejde i 1873, og dens Virksomhed blev jævnlig afbrudt ved Med- lemmernes Død, Sygdom eller Optagethed af andre Forretninger, saaledes at det udarbejdede Lovforslag ledsaget af udførlige Motiver først blev afgivet i Begyndelsen af 1882. I samme Aar viste der sig imidlertid Udsigt til en Samarbejden mellem de tre nordiske Riger, for om muligt at tilvejebringe i al Fald i det væsentlige ensartede Sølove for dem, og da det ansaas for rigtigt at gøre et Forsøg i denne Retning, blev Søloven for Danmarks Vedkom- mende foreløbig stillet i Bero. Der blev derfor i 1883 nedsat en dansk Kommission til at træde sammen med en norsk og en svensk, og dette skete med det Resultat, at de tre Kommissioner i 1887 til deres Rege- ringer kunde afgive i alt væsentligt overensstemmende Sølovforslag, som dog ikke kunde blive forelagt i alle tre Lande, idet man i Sverige først skulde indhente den svenske Højesterets Betænkning over Sagen,