Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 790
UDK: 382
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ligesom adskillige norske Handels- og Søfartsforeninger først skulde
høres. Alt dette tog Tid, men det lykkedes dog at naa saa vidt, at der i
1890 blev Enighed om et Forslag, som derefter, for saa vidt angik Dan-
mark, blev forelagt Rigsdagen. Efter sædvanlig Behandling blev Sagen
til Lov under 1. April 1892, og herved er vi da naaet til en kodificeret,
fuldstændig Sølov, som imidlertid allerede nu, 27 Aar efter dens Ud-
stedelse, er delvis forældet. Hertil har navnlig bidraget de senere Aars
rivende Udvikling inden for Skibsfartens Omraade (Dampskibe afløser
mer og mer Sejlskibe, Dampskibene tager kolossalt til i Størrelse, der
er indført Stordrift og der er er dannet Trusts eller Karteller til at ude-
lukke eller dog regulere Konkurrencen, endelig er der sket en Over-
gang fra fri Fart efter Markedets vekslende Chancer (Skibe paa
»tramp«) til regelmæssig Fart i faste Ruter (regular liners), altsammen
Forhold, der har stillet Skibsfarten under andre Vilkaar end for 27
Aar siden.
Medens Søloven af 1892 nu er den gældende Hovedlov, er der
samtidig med og efter dens Udstedelse udkommen en Mængde nye
Sølove, af hvilke de vigtigste anføres her:
Lov 7. April 1892 om danske Skibes Registrering,
Lov 25, Marts 1892 om Sønæringen,
Lov 30, Marts 1892 om Styrmandseksamen,
Lov 14, August 1893 og 27, Maj 1908 om Konsulatsvæsen,
Lov 10, August 1895 og 30, April 1909 om Strandinger,
Anordning af 22. Januar 1897 om internationale Søretsregler,
Lov 1, April 1905 om Søfolks Ulykkesforsikring,
foruden mange andre Love af mere speciel Natur.
Søloven af 1. April 1892 er Udslaget af en Bestræbelse for at skabe
Ensartethed i Søfartsreglerne for de nordiske Lande. Man er der-
igennem kommet noget bort fra den almindelige Ensartethed, som tid-
ligere var saa fremherskende i alle Staters Søret. Det upraktiske i for-
skellige Søloves Strid med hverandre har imidlertid haft til Følge, at
der navnlig fra privat Side har rejst sig en Bevægelse for at gennemføre
en saadan almindelig Ensartethed. For den offentlige Sørets Vedkom-
mende har disse Bestræbelser væsentligt haft til Resultat en Del fælles
internationale Søregler (om Søfartsreglerne, Signalvæsen og Skibes
44: